Den 2.-7. august 2021 deltager golflandsholdet til European Deaf Golf Open Championships 2021 som afvikles på den anerkendte PGA Sweden National ved Malmö i Sverige.
Der er også mulighed for at deltage i turneringen selv om man ikke er en del af landsholdet. Kravet er at man er medlem af en døveidrætsklub og opfylder høregrænsen på over 55db.
Man kan deltage i slagspil (handicap skal være max. 14 for mænd og 20 for kvinder) eller Stableford (handicap mellem 14,1 og 32 for herrer og 20,1 til 32 for kvinder)
Dansk Døve-Idrætsforbund ønsker at al tilmelding skal ske gennem os, og vi sørger for at sende tilmeldingerne videre. Vi ønsker at det danske hold, som består af både landsholdet og bredden, deltager under danske farver. Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til Joachim Krøyer på jtk@deafsport.dk med info om dit handicap og hvilken døveidrætsklub du er medlem af. Tilmeldingen skal ske senest 15. april 2021.
Prisen for at deltage i turneringen er på 3.300 svenske kr. (ca. 2.500 kr). Deltagerne som ikke er en del af landsholdet står selv for omkostninger til transport, kost og logi. Deltagergebyret er inklusiv 1 træningsrunde, 3 runder i turneringen, frie bolde på drivning rangen, samt åbnings- og afslutningsceremoni.
I tilfælde af, at turneringen ikke kan gennemføres på grund af corona-situationen, får deltagerne fuld refusion. Yderligere informationer kan ses på hjemmesiden www.edgoc2021.se