Breddeidræt
Breddeidræt er for dig, som ønsker at være aktiv i din fritid uden at skulle gå på kompromis med det sociale fællesskab.
DDI’s breddeidræt er idræt, som dyrkes med andre betingelser end eliteidrætten. Filosofien bag breddeidrætten er, at alle skal have lige muligheder uanset alder, køn, seksualitet og race samt fysiske og psykiske forudsætninger.
Breddeidrætten rummer også mange muligheder for at udvikle ideer og projekter, hvilket kan ske gennem Elite- og Breddeudvalget. Da DDI’s breddeidræt er baseret på et samarbejde mellem klubberne og DDI, er Elite- og Breddeudvalget oprettet med det formål at skabe en god breddeidræt blandt medlemmerne og for de få, som vil videre til eliten.
Sekretariatet står til rådighed, hvis der er behov for vejledning eller hjælp i forbindelse med de udfordringer, som klubberne kan komme ud for, samt rådgiver klubberne indenfor klubspørgsmål.
Ny idrætsgren?
Vi er altid åbne for nye muligheder og vi vil gerne indgå i dialog om nye initiativer. Du kan prøve at kontakte os på ddi@deafsport.dk og høre om mulighederne for at oprette en ny idrætsgren i klubben. Du er også velkommen til at kontakte forbundets sekretariat, og få en snak om de forskellige muligheder.