I går, søndag den 2. februar, havde Dansk Døve-Idrætsforbund inviteret landets døve bowlingspillere til åben landsholdssamling i Odense Bowlinghal. Det var den tredje og sidste åbne landsholdssamling inden landstræner, Bjarne Svensson, senere i denne måned udtager de spillere som skal repræsentere Danmark til Nordic-Baltic Deaf Bowling Championships 2020 i Vantaa, Finland, fra den 9. til den 13. juni 2020.
Dagen bød på en masse træning, samt nogle forskellige øvelser og et taktikmøde.
Det var samtidig første gang at Kristin Martinsen deltog som forbundets nye bowlingleder.