I sidste weekend, den 21.-22. marts blev der afholdt DM i bowling i Grøndal Bowlinghal med deltagelse af 12 herrer og 10 damer. Mesterskabet bød på både flotte serier, mange strikes og masser af spænding på banerne.
Lørdag stod i doublekonkurrencens tegn. Hos herrerne var der et tæt opløb helt til det sidste, hvor Pierre Bocquet og Thomas Helstrand til sidst sikrede sig guldet foran Ali Hassan Aljaberi og Oliver Kristensen.
Hos damerne lykkedes det Sabine Brink og Mai Wachsmuth at forsvare deres titel som danske mestre i double, efterfulgt af Joan Buchardt og Mette Jensen på andenpladsen.
Søndag var det tid til singlekonkurrencen, hvor spændingen fortsatte. De fire bedste fra både dame- og herrerækken gik videre til semifinalerne.
I damernes semifinaler mødte Buchardt Wachsmuth, mens Brink stod over for Jensen. Det endte med en finale mellem Buchardt og Brink, hvor Brink til sidst trak det længste strå og kunne lade sig krone som dansk mester i single.
Hos herrerne var der stor dramatik allerede i den indledende runde, hvor kun 65 kegler skilte første- og syvendepladsen i kampen om semifinalerne. De fire semifinalister blev Steen Vagner, Peter Frank Jørgensen, Aljaberi og Bocquet.
I semifinalerne mødtes Vagner og Bocquet, mens Jørgensen spillede mod Aljaberi. Finalen kom dermed til at stå mellem Bocquet og Jørgensen, og her måtte der tre serier til, før afgørelsen faldt. Bocquet trak det længste strå og kunne dermed lade sig hylde som dansk mester.
Der blev leveret mange flotte resultater i løbet af mesterskabet, og flere spillere leverede serier over 200, hvilket vidner om et højt niveau i turneringen.
Søndagen bød også på enkelte tekniske udfordringer, hvilket betød, at fire baner måtte tages i brug som reservebaner. Spillerne tog det dog med godt humør og fortsatte konkurrencen uden problemer.
Alt i alt blev det et rigtig godt mesterskab med mange flotte præstationer. Der var også mødt mange tilskuere op for at heppe på spillerne, og stemningen i hallen var præget af højt humør, god sportsånd og masser af kampgejst.






Resultater: