I den kommende weekend afvikler DDI danmarksmesterskabet i golf ved Sct. Knuds Golfklub i Nyborg på Fyn. Mesterskabet bliver afviklet over 2 runder:
- 1. runde: Lørdag kl. 13:00-17:30
- 2. runde: Søndag kl. 08:00-12:30
14 golfspillere fra 3 af landets døve-idrætsklubber har meldt sig klar. Heriblandt Lasse Emil Nielsen fra Start, som sidste år vandt bronze ved European Deaf Golf Open Championship 2019 i Barsebäck, Sverige. Herudover deltager blandt andet Lasse Behncke, Troels Dyhr, Morten Jørgensen og Michael Rohde som udover Lasse Emil også er med i bruttotruppen på DDI’s golflandshold. Bemærkelsesværdigt er det også, at Hans Elgaard nu er tilbage efter en længere tids pause. Det skal blive spændende at se om han er klar til at blande sig i toppen af tabellen.
Danmarksmesterskabet bliver afviklet i 3 forskelige rækker:
- DM-A: Handicap max 17,9 – slagspil, brutto – herrer/damer (gul tee / rød tee)
- DM-B: Handicap 18-36 – stableford – herrer/damer (gul tee / rød tee)
- DM Senior: (55 år og opefter) – stableford – herrer/damer (blå tee / rød tee)
“Dansk Døve-Idrætsforbund er utroligt glade for at så mange deltagere har tilmeldt sig Danmarksmesterskabet i golf 2020. Det bliver utroligt spændende hvem der løber med DM i år. Tilskuere er meget velkommen til at kigge forbi og se noget fantastisk golf denne weekend. Vi vil dog påminde alle om at vi følger sundhedsmyndighedernes forhåndregler og retningslinjer i forhold til COVID-19, så der skal holdes afstand til hinanden, både på banen og i klubhuset.” Udtaler Joachim Brøndum, Golfleder for Dansk Døve-Idrætsforbund.
Hvem der deltager i de 3 rækker kan du se herunder. Du kan også følge med undervejs i weekenden på Golfbox, hvor vi opdaterer med startliste og stilling.
DM-A
- Claus Jul Larsen, Døvania
- Dirk Jan Holm van de Wal, Døvania
- Hans Elgaard, Viking
- Lasse Niklas Behncke, Start
- Lasse Emil Nielsen, Start
- Michael Rohde, Døvania
- Morten Jørgensen, Viking
- Troels Dyhr, Viking
DM-B
- Ewan McGreevy, Viking
- Martin Astrup, Viking
- Niels Jørgensen, Viking
- Randi Louby, Viking
DM Senior
- Sten Fischer, Viking
- Matthias Holm Runarsson, Døvania