20-årige Oliver Wulff Kristensen bor i Horsens sammen med sin mor, Karina, sin far, Henrik, og lillebroren, Sebastian. Herudover har han desuden to ældre halvsøskende: Filip og Natacha. Oliver er en social ung gut, som godt kan lide at bruge sin fritid sammen med sin familie og sine venner, og udadtil virker Oliver som en ganske almindelig fyr – men Oliver er meget mere end det.
Oliver var blot 16 år gammel, da han på forbløffende vis formåede at hive en femteplads hjem i herresingle, ved sin første internationale deltagelse ved verdensmesterskaberne i bowling i 2019 i Taiwan. Han markerede i allerhøjeste grad sit navn på den internationale bowlingscene i døveidrætten. Nu, godt tre år senere, efter en mærkværdig tid under coronapandemien, står Oliver med nye mål og nye drømme, der skal indfries. For selvom en femteplads blandt verdens bedste allerede er en kæmpe bedrift, så er der ingen tvivl hos Oliver – han vil helt til tops og kæmpe om metal til Danmark. Vi går tæt på det unge bowlingtalent i denne artikel.
Født døv
Oliver er født døv. Det var der ingen, der vidste, dengang han kom til verden den 17. september 2002 på Horsens Sygehus. Faktisk blev det først endeligt bekræftet, da Oliver var i to-årsalderen. Dette skyldtes hovedsageligt, at man dengang ikke hørescreenede børn på samme måde, som det er tilfældet i dag. Det blev i stedet til et par forgæves forsøg på at måle Olivers hørelse, da han var helt lille. Hver gang audiologerne forsøgte at måle Olivers hørelse, skreg han så højt, at det var umuligt at få foretaget en brugbar måling. Til sidst kunne audiologerne på Vejle Høreklinik konstatere, at Oliver havde nedsat hørelse – men hvor stor en hørenedsættelse kunne de ikke umiddelbart sige.
Via Vejle Høreklinik blev familien derfor kort efter tilknyttet Center for Høretab ved Fredericiaskolen. Som det første blev den knap to år gamle Oliver med sine forældre sendt på et 14-dages ophold i august 2004 sammen med andre småbørnsfamilier med hørehæmmede børn. Formålet med opholdet var at observere de små børn og måle deres hørelse for at finde frem til, hvor omfattende deres høretab var. Undervejs kunne audiologerne konkludere, at der ikke var nogen reaktion hos Oliver, og at han altså var helt døv på begge ører. Hvad der præcis ligger til grund for Olivers høretab, er der dog aldrig kommet en endelig afklaring på. Hans mor, Karina, formoder, at det muligvis kan skyldes gulsot, hvilket Oliver var ramt af som spæd. Nogle måneder senere i november 2004, da Oliver lige var fyldt to år, fik han indopereret et CI-implantat på sit højre øre.
Opmærksomme forældre
Olivers forsinkede lydstimulering gjorde, at han først kunne begynde at lære at høre og tale senere end sine jævnaldrende. Derfor benyttede familien sig også af tegnstøttet kommunikation i de tidlige år, samtidig med at Oliver gradvist begyndte at lære at tale og forstå de mange lyde fra sit nye apparat.
Hans forældre var også allerede fra start meget opmærksomme på deres søns behov, og de ville sørge for, at han fik den rette støtte. Med god hjælp og rådgivning fra kommunen betød det, at Oliver blandt andet fik en tryg skolegang, hvor der blev taget hånd om hans høretab. Han gik i folkeskole på Vejle Midtbyskole først på afdeling Damhaven fra 0. til 6. klasse og herefter på afdeling Strandgade fra 7. til 9. klasse. Fælles for begge steder var, at Oliver blev placeret i mindre klasser, hvor der blev taget særlige hensyn til eleverne, som alle hver især havde en eller anden form for funktionsnedsættelse. Efter 9. klasse tog Oliver et år på Ungdomscenter Vejle, også kaldet UCV, for at blive klædt på til at kunne tage en erhvervsuddannelse.
Sideløbende med skolen følte forældrene, at det var vigtigt, at Oliver kunne komme ud og være social og fysisk aktiv sammen med andre mennesker ved at dyrke sport.
Vejen til den rette fritidsaktivitet
Som så mange andre børn blev Oliver derfor i en ung alder introduceret for fodbold i den lokale fodboldklub. På fodboldbanen kunne Oliver løbe rundt og brænde krudt af, og det, synes han, var ganske sjovt. Alligevel var det ikke helt uden udfordringer. Hans forældre bemærkede nemlig, at det kunne være svært for Oliver at følge med, når trænerne gav store og vigtige kollektive beskeder på banen, samt når de andre børn snakkede i munden på hinanden. I sidste ende blev det mere eller mindre en kendsgerning, at fodbolden nok ikke var den helt rigtige sport for ham alligevel.
I stedet valgte han at prøve kræfter med ketcher og fjerbold på badmintonbanen. I hallen var der ikke mange samlet på samme tid til træning, og det fungerede egentlig bedre for Oliver, at de ikke var så mange. Men Oliver mistede alligevel efter noget tid lysten og interessen, eftersom den klub, han var tilknyttet primært, kun kunne tilbyde træning, så der var ikke rigtigt nogen turneringer at deltage i. Det var svært at affinde sig med, når man er et konkurrencemenneske som Oliver.
Da Oliver fyldte 12 år, fik han øjnene op for noget helt andet. Det skete, da han blev introduceret for bowlingsporten gennem sin onkel – og dét var en meget positiv oplevelse for den unge horsensianer. Oliver viste nemlig hurtigt flair for spillet, og han blev straks meldt ind i den lokale bowlingklub, Horsens Bowling Klub, også kendt som HBK 91. I bowlingklubben var Olivers onkels kone hjælpetræner, hvilket var med til at danne nogle trygge rammer omkring sporten for den unge Oliver.
– Det var en fed følelse at stå på bowlingbanen. Jeg blev helt opslugt af sporten og kunne nærmest lukke mig inde i min egen lille boble, hvor jeg bare fokuserede på mig selv, kuglen og banen. Der var ikke rigtig nogen holdkammerater eller andet, jeg skulle forholde mig til, og det syntes jeg egentlig var meget rart, fortæller han.
Skridtet videre
I takt med at Oliver blev bedre til sin nye store sportsinteresse, begyndte ambitionerne inde i ham tilmed at vokse. Han ville mere end bare at ”hygge-træne”. Derfor skiftede han til en anden bowlingklub i Horsens, som hedder Stars and Strikes. Her var der flere ungdomsspillere samt et attraktivt udviklingsmiljø med gode muligheder for at tage sporten et skridt videre. Og her kom der for alvor fart på Olivers udvikling.
Dengang Oliver startede til bowling i HBK 91, brugte han en simpel en- håndsrelease – den mest almindelig teknik, som man kender den, når man slipper kuglen og sender den afsted med én hånd – faktisk som de fleste af os gør, når vi spiller bowling. Der var bare dét problem, at Oliver ofte døjede med sår og hudafskrabninger omkring yderledet på sin højre tommelfinger, fra når han skulle slippe kuglen afsted. Efter tre, fire år med lidt for mange hudafskrabninger valgte Oliver derfor at begynde at øve sig på at slippe kuglen med en særlig to-håndsrelease. Dette er en teknik som for langt de fleste kan tage meget lang tid at lære, men ikke for Oliver – han mestrede teknikken usandsynligt hurtigt. Den nye teknik blev med det samme implementeret i hans træningsprogram og erstattede den opslidende en-håndsrelease. Så var det slut med hudafskrabninger.
Muligheden som ændrede det hele
Nogle gange sker de mest tilfældige ting på de helt rigtige tidspunkter. Og man kan vist roligt sige, at det både var kæmpe held og samtidig en forunderlig historie, at det lykkedes Oliver at få øjnene op for Dansk Døve-Idrætsforbund. For det skete nemlig ved et tilfælde.
I 2018 skulle DDI’s landstræner, Bjarne Svensson, i forbindelse med sin trænerrolle i Parasport Danmark være med til opstarten af Special Olympics. Special Olympics er verdens største idrætsorganisation for personer med udviklingshandicap og er i Danmark forankret i Parasport Danmark.
Landstræner Bjarne Svensson fortæller:
– Jeg var i Horsens i maj 2018 i forbindelse med opstarten af Special Olympics, som skulle finde sted i Abu Dhabi 2019. I Horsens møder jeg så en trænerkollega, Alan, som også er formand i Stars and Strikes. Han fortæller mig, at de i klubben har en bowlingspiller, som har CI. Og det er så Oliver. Jeg får Olivers oplysninger og får i første omgang kontakt til ham og hans forældre.
Efterfølgende modtog Oliver en mail. Det var landstræner Bjarne, som inviterede Oliver med til døvelandsholdets samling i Haslev. På det tidspunkt var Oliver blot 15 år gammel.
– Jeg var meget nysgerrig og ville selvfølgelig gerne prøve landsholdet af for at se, hvad det var for noget, så jeg sagde selvfølgelig ja tak til invitationen med det samme, fortæller Oliver.
Mødet med DDI
Det var en spændt og lidt genert Oliver, der mødte op til sin første samling i Haslev.
Da han trådte ind ad døren, blev han først og fremmest en smule overrasket over, at spillerne på holdet var en del ældre end ham selv. Men han valgte at gå ydmygt ind til en ny oplevelse med et åbent sind.
Med en tegnsprogstolk ved sin side, som på den gode måde stjal lidt fokus fra den generte unge mand, fik Oliver præsenteret sig selv, og alle hans nye holdkammerater tog godt imod ham. De var alle sammen meget nysgerrige på den nye spiller på holdet.
Efter samlingen havde Oliver fået en masse indtryk, som lige skulle fordøjes, men mavefornemmelsen var god.
– Jeg tog afsted fra samlingen med en fed følelse i kroppen. Jeg havde fået en masse ud af at være med både socialt og træningsmæssigt. Spillerne var virkelig flinke, og jeg syntes, at Bjarne var en god træner. Jeg kunne mærke, at jeg allerede glædede mig til den næste samling.
Hans forældre, som også var med til den første samling, blev positivt overraskede over den åbenhed, de blev mødt med.
– Vi kunne se, hvordan han faldt i hak, lige så snart han kom ind på landsholdet. Det var tydeligt at mærke, at Oliver følte sig godt tilpas sammen med de øvrige spillere. Der er helt klart noget specielt med sammenholdet og fællesskabet ved at være sammen med andre, som selv har høretab. Det er noget, Oliver relaterer meget til. Noget som var til stor glæde for os som forældre at se. Det var simpelthen en stor succesoplevelse og har været det lige siden. Vi er blevet taget godt imod. Det gælder fra alle omkring landsholdet og DDI. Det er helt fantastisk, fortæller mor Karina.
”Jeg er taknemmelig for alle de oplevelser, jeg har fået med landsholdet og Dansk Døve-Idrætsforbund indtil videre, og jeg ser spændt frem til mange flere i de kommende år.”
Oliver Wulff Kristensen
Sidenhen har Oliver fået sit eget tegnnavn (navn på tegnsprog), opkaldt efter sin specielle to- håndsrelease.
Femteplads ved verdensmesterskabet i 2019
I august 2019 skete så noget af det største, der kan ske, for en ung
sportsudøver. Oliver havde efter få samlinger overbevist landstræneren om, at hans hårde arbejde havde givet pote. Som resultat af dette blev Oliver udtaget til at repræsentere Danmark og de danske farver ved VM i Taiwan som den yngste danske deltager og som en af de alleryngste deltagere ved mesterskabet. Han fik tilmed æren af at være den danske fanebærer under åbningsceremonien. Det var en kæmpe oplevelse for den dengang 16-årige Oliver.
– Man skal gribe chancen, når den byder sig. Jeg greb chancen, da jeg havde muligheden for at komme med til VM, og det vil jeg aldrig fortryde. Det har været en af de allerstørste oplevelser i mit liv.
Kåret til Årets Fund 2019
Det flotte resultat og den store succes ved VM i Taiwan belønnede sig ved, at Oliver i 2020 modtog Dansk Døve- Idrætsforbunds pris som Årets Fund 2019 for sin flotte udvikling, som i 2019 bragte det 18-årige bowlingtalent på en femteplads i herresingle ved VM i bowling i Taiwan.
– Jeg kunne desværre ikke være fysisk til stede under DDI’s årsmøde i Odense, hvor jeg skulle modtage prisen. Men jeg modtog i stedet en mail om, at jeg havde vundet prisen som Årets Fund 2019, og jeg må indrømme, at jeg blev helt paf! Det er dejligt at få den anerkendelse, når man har leveret sådan en stor indsats. Samtidig har prisen også givet mig endnu mere motivation og boostet min selvtillid.”
“Man skal gribe chancen, når den byder sig. Jeg greb chancen, da jeg havde muligheden for at komme med til VM, og det vil jeg aldrig fortryde. Det har været en af de allerstørste oplevelser i mit liv.”
Oliver Wulff Kristensen
Dermed var der lagt op til nye mål og et stort bowling-år i 2020 med blandt andet det Nordiske- Baltiske Mesterskab i Finland, Danmarksmesterskabet samt en turneringstur for landsholdet til Tyskland. Desværre kom coronapandemien, og så blev stort set alt lukket ned.
Trænes af dansk Pro Bowler
Oliver og hans forældre gør selv en stor indsats for at optimere Olivers betingelser og træningsforhold for at forøge chancerne for at opnå drømmen om at opnå flere store resultater på bowlingbanen. Derfor har Oliver allieret sig med en af de få professionelle danske bowlingspillere i Danmark: Thomas Larsen fra Kolding.
Oliver mødes med Thomas cirka en gang om måneden for at få coaching og vejledning til at optimere og udvikle sit spil. Thomas Larsen ved om nogen, hvad det vil sige at træne benhårdt for at opnå sine mål på bowlingbanen, samt hvad der skal til for at lykkes. Det er nemlig både det mentale såvel som det fysiske, der spiller ind. Thomas fortæller selv:
– Jeg synes generelt, det er spændende at træne andre. Man tænker anderledes over tingene, og man bliver glad, når tingene lykkes for dem, man træner. I Olivers tilfælde har han en lang karriere foran sig, men Deaflympics er uden tvivl hans store mål og en drøm for ham. Vi har alle lige set OL og set reaktionerne, når udøverne vinder. Hvis jeg kan hjælpe Oliver med at opnå en lignende drøm, så vil jeg være meget stolt over at have været en del af hans vej og proces. Og det vil selvfølgelig være den ultimative bekræftelse på, at vi har arbejdet på de rigtige ting,” fortæller Thomas og fortsætter:
– Oliver er både lærenem og ivrig efter at lære. Når jeg beder ham om, at ændre noget, kan han ofte gøre det med det samme. Og han arbejder på tingene i perioderne mellem vores træninger. Oliver er stadig ung og er en spiller, der har stort potentiale. Han laver meget få rigtig dårlige slag, så det, vi arbejder på, er at gøre de små variationer fra slag til slag endnu mindre. Hvis Oliver finder gode løsninger, så kan han lave nogle rigtige store resultater.
Drømmen om Deaflympics-deltagelse er gået i opfyldelse
Selvom coronapandemien satte en kæp i hjulet for mange ting, så har det heldigvis ikke fået det unge talent til at miste modet – tværtimod. Oliver har heldigvis alderen med sig, og han har fået ekstra blod på tanden for at nå helt til tops.
Netop nu deltager Oliver i Deaflympics bowling 2021 i Malaysia fra den 22. til den 30. oktober. Se hvordan du kan følge Oliver og de tre øvrige spillere på det danske landshold her.
Dele af denne artikel har tidligere været bragt i DDL’s faste medlemsblad: Døvebladet.