Se resultaterne fra VM nederst på siden.
På mindre end et år er Mathias Trock gået fra at løbe sit første maraton til at sætte den hurtigste debuttid i DDI’s historie med 2:54:23 ved VM i maraton i Taipei. Sammen med holdkammeraterne Jason J. Rasmussen og Henrik Hørlyck overvandt han udfordringer som jetlag, skader og et krævende løb i storbyen Taipei. Landstræner Lars Vikkelsø roser indsatsen og kalder løbet en værdifuld erfaring for de danske løbere.
Det er mindre end 12 måneder siden, at Mathias Trock meldte sig ind i DDI, og indledte et samarbejde med landstræneren Lars Ryberg Vikkelsø træner om at kvalificere sig til VM på trods at han ikke tidligere har prøvet kræfterne med atletikkens kongedistance. Mathias løb sin første marathon i maj på 3:08:XX og i søndags barberet han 14 minutter af sin personlige rekord. På spørgsmålet hvad der blev afgørende for Mathias VM-marathonsucces, så kom svaret prompte: “Den rigtige træning og vejledning”. Mathias Trock var dog i et kort øjeblik tvivl om han ville prøve at træne op – pga. hans hverdag med fuldtidsjob i Danske Bank og som far til to små børn.

VM i maraton blev afviklet sammen med den årlige Taipei City Marathon, hvor der var flere tusinde deltagere. Landstræneren roser faciliteterne: “Det var godt arrangeret og et rigtigt storbysmaraton med en flad og en PR-venlig rute.”
Mathias Trock løb et stabilt og veldisponeret VM med tiden 2:54:23, hvilket også er den hurtigste debuttid i DDI’s historie ved en turnering.
Jason J. Rasmussen var i hælene på Mathias Trock på den første halvdel af VM-maratonløbet, men Jason var også plaget af jetlag, manglende søvn i flere dage samt af uforudsete kramper i benene. På trods af udfordringerne lykkedes det alligevel Jason at forbedre sin personlige rekord med 5 minutter, samt at blive nr. 6 med tiden 3:03:29.

Henrik Hørlyck var meget i tvivl om han ville tage afsted, pga. en træls skade, der har drillet ham i noget tid. Først en uge før afgang meldte han klar med en målsætning om at lære på “udebane” og få så mange erfaringer med hjem, som muligt. Det kan komme ham til gode ved Deaflympics i Tokyo 2025, hvis Henrik bliver udtaget. Han løb stabilt og konservativt på trods af, at trætheden meldte sig efter 30km, og det lykkedes det alligevel Henrik at indhente og overspurte Dieter Coussement fra Belgien på de sidste meter før målet i tiden 3:08:28.
Landstræner Lars Vikkelsø udtaler: ”Jeg har kun ros til alle tre løbere for at have et stort fokus på at gøre deres bedste – ligegyldig hvilke udfordringer, der dukket op.”
Løbet blev vundet af den svenske storfavorit Otto Klingstedt, der var meget i tvivl, om han ville starte pga. utilpashed nogle timer før start. Der var også frafald blandt de 14 tilmeldte løbere, tre kom ikke til start, to udgik – bl.a. pga. fald under løbet.
Hvad angår kvindernes løb, så blev det aflyst pga for få tilmeldte. Kravet er mindst 5 deltagere fra to kontinenter.
