Wiley X sponsorer fodboldlandsholdet

Den amerikanske virksomhed Wiley X sponsorer herre fodboldherrelandsholdet til European Deaf Football Championships 2019 i Grækenland. Wiley X sørger for at levere solbriller til samlet værdi på ca. 33.000 kr.“Igen er det fantastisk, at Dansk Døve-Idrætsforbund er attraktiv for nye sponsorater, og det er vi stolte af. Aftalen med Wiley X gør, at vi kan beskytte vores landsholdsspillere over for solens UV-stråler til det kommende EM-slutrunde i Grækenland, når der skal slappes af i de dage der ikke er fodbold på programmet. Vi ser frem til et godt og spændende samarbejde med Wiley X, også til andre fremtidige aktiviteter” siger sekretariatets- og elitechef Joachim Thor Krøyer. 

Mikael Kvist Laursen, CMO ved WILEY X Europe, Middle East og Africa siger “Wiley X er stolte over at sponsorere det danske døvelandshold. Hvis man er døv, så betyder det, at man må sætte sin lid til de øvrige sanser. Vi går meget op i syn og øjensikkerhed, da alle vores solbriller er sikkerhedsgodkendt. Derfor håber vi på en god synergi, når vi støtter landsholdet til EM i Grækenland”. Alle kan glæde sig til at blive udstyret med solbriller fra Wiley X.

Om WILEY X:

ENESTÅENDE BESKYTTELSE IGENNEM MERE END 30 ÅR

Du kan fortælle meget om en virksomhed ud fra de mennesker, som bruger dens produkter. Soldater der står ansigt til ansigt med fjender, fragmenter og granatsplinter. Motorcykellister der drøner afsted på motorvej og landevej med hastigheder op til 130 km/t. Professionelle lystfiskere der er afhængige af højtydende polaroid glas for at spotte fiskene. Håndværkere der dagligt begår sig i potentielt faretruende miljøer og håndterer farligt værktøj. Disse og mange andre ”eventyrere” er de mennesker, som bruger Wiley X og stoler på firmaets gennemprøvede sikkerhed under de mest krævende forhold.

Wiley X blev etableret for mere end 30 år siden med henblik på at beskytte synet på amerikanske soldater, politibetjente og andre som dagligt risikerer deres liv – og deres øjne. Grundlagt af en krigsveteran, har Wiley X altid haft vores modige mænd og kvinders sikkerhed for øje, man udviklede derfor avancerede stel materialer og splintfri Selenite™ polykarbonat glas designet til at beskytte vores måske vigtigste sans, synet, under de mest krævende forhold. Wiley X solbrillerne bliver konstant testet for at sikre, at de lever op til de strengeste sikkerhedsstandarder på markedet – heriblandt ANSI Z87.1 High Velocity and High Mass Impact, EN.166 anslagstestene, og for udvalgte modeller den nyeste MIL-PRF-32432 (GL) standard for ballistiske/fragment briller. Wiley X er det eneste solbrillemærke, som certificerer alle sine modeller efter ANSI Z87.1 og EN.166. Næsten alle Wiley X modeller kan udstyres med styrkeglas, så alle kan få gavn af den samme høje sikkerhed, optiske fordel samt blændende komfort.

Igennem årene har Wiley X lanceret flere banebrydende teknologier såsom dets Climate Control™ brilleserie med et patenteret, aftageligt skumgasket (Facial Cavity™ Seal), som blokerer for vind, støv og reflekterende lys, hvilket forbedrer komforten og giver et uforstyrret og fokuseret syn. Andre vigtige opfindelser inkluderer Wiley X’s innovative Changeable brilleserie, hvor de avancerede sikkerhedsglas kan skiftes under hensyn til for eksempel vejrforhold eller sportsgren. Desuden har et længevarende samarbejde med styrkeglas firmaet Shamir® givet adgang til en banebrydende Free Form™ styrkeglas teknologi, som garanterer et optisk perfekt syn, korrekt farvegengivelse og et bredere synsfelt. Ydermere har Wiley X en eksklusiv handskeserie, som tilbyder det ultimative indenfor håndbeskyttelse og funktion i felten.

Wiley X’s konstant voksende produktserie inkluderer briller til arbejdspladsen, jagt, sejlads, fiskeri, militæret, politiet og ikke mindst moderigtige, funktionelle solbriller til enhver udendørs aktivitet. Firmaet er aktivt med sponsorater af topskytter som Anders Golding og Alberto Rizzini, verdensklasse lystfiskere som Peter Hornak, Charles Jardine og Luca Quintavalla, samt andre højtprofilerede atleter og personligheder, som aktivt beviser det voksende behov for øjenbeskyttelse i en spændende og farlig verden. 

Hvad vil de næste 30 år bringe for Wiley X? Med sikkerhed vil nye modeller, nye innovative teknologier og nye produkter se dagens lys og udbrede firmaets gennemprøvede sikkerhed til et fortsat voksende publikum.

Se mere på: https://www.wileyx.eu

/JTK

Del