Nu har du en enestående mulighed for at komme med på en spændende rejse sammen med Dansk Døve-Idrætsforbund og det danske Deaflympic-hold, som skal afsted til Deaflympics 2021 i Caxias do Sul, Brasilien, fra den 5. – 21. december 2021.
Vi er i gang med at sammensætte et frivilligt kommunikationsteam på 4 personer, som skal sikre dækning af de forskellige begivenheder, der kommer til at foregå i løbet af det næste års tid, i forbindelse med Deaflympics. Som frivillig får du både ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer, samtidig med at du får lov at lave netop dét du brænder for.
Til kommunikationsteamet til Deaflympics 2021 søger vi lige nu følgende frivillige stillinger:
- Reporter som er vant til at stå foran kameraet (ansøgningsfristen er udløbet)
- Skribent som er vild med at skrive sportsnyheder (ansøgningsfristen er udløbet)
Vi forventer at du kan deltage i vores to generalsamling som finder sted den 5. – 7. februar og 3. – 5. september, samt Deaflympics som finder sted fra den 5. – 21. december 2021. Herudover vil der være diverse landsholdssamlinger i løbet af 2021 som du har mulighed for at deltage i.
Har du spørgsmål eller ønsker noget uddybet, så skriv gerne en mail til medie@deafsport.dk