Præsentation af discgolfspillere til NBM 2018 – Del 1

Til Nordisk og Baltisk Mesterskab (NBM) i Discgolf i Estland 29. juni deltager 2 spillere, som repræsenterer Dansk Døve-Idrætsforbund og Danmark. Her vil vi præsentere den første spiller: Martin Tranemose: 

”Jeg hedder Martin er 27 år og bor i Vanløse. Jeg startede med at spille discgolf for to år siden. Faktisk netop i juni for to år siden, så denne måned kan jeg selv fejre to års jubilæum.

Det hele startede med at vi var fem kammerater der gav en fælles gave til en ven og gaven var at vi skulle ud og spille discgolf. Utroligt nok havde jeg aldrig hørt om discgolf før en kammerat forslog ideen om gaven, der også indeholdt et startersæt til discgolf der bestod af 3 forskellige discs som en gave til vores fælles ven, der havde fødselsdag. Mig og de andre købte vores eget startsæt.

Det endte naturligvis med at jeg blev helt fanget af sporten, nu er jeg her og skal til at spille NBM i Estland for første gang og jeg glæder mig vildt meget.

Jeg har ikke deltaget i Internationale døve turneringer før, men jeg har deltaget i forskellige hørende turneringer gennem de sidste år. Det bliver spændende at deltage i NBM og se hvilket niveau de andre spiller har og møde andre døve, som jeg ikke har mødt før.

Jeg forventer at jeg selv spiller over det niveau der kræves af mig selv. Men til forventning ift. placering har jeg ingen anelse om niveauet hos de andre spillere under NBM. Jeg har dog kigget på nogen af dem på den officielle database hos PDGA (Professional Disc Golf Association) – og flere af dem er langt over mit niveau. Her vil jeg selvfølgelig satse på at spille godt i forhold til mit niveau samt at få en portion erfaring og oplevelser med hjem, som kan bruges fremadrettet.

Discgolf har et ranking system der hænger sammen med den enkelte banes sværhedsgrad. Så når jeg har gennemført en bane tælles mine kast sammen og bliver sammenlignet med den banes sværhedsgrad og jeg håber jeg vil ende over mit normale niveau.”

I morgen vil vi præsentere den anden spiller, så hold øje med hjemmesiden og facebook.

Følg det danske hold til NBM i Discgolf i Estland

Her er en kort forklaring om hvordan du kan følge os i Estland i forbindelse med NBM i Discgolf, fra 28. juni til 1. juli.

Det er i alt 3 runde i NBM, derfor vil vi sørge for at sende nyhed/opdatering på vores hjemmeside og/eller på facebook før og efter hver rund.

Arrangørerne har skrevet til os, at der kommer liveresultater, så du har mulighed for at følge hver rund live. Vi sørger for at melde ud til jer via hjemmesiden og/eller facebook, når vi har fået linket til live-resultaterne.

De 3 runde er fordelt således: 1. og 2. runde foregår på lørdag d. 30. juni. Den 3. og sidste runde samt medalje-ceremoni foregår på søndag d. 1. juli.

Detaljeret program og andre informationer om NBM kan ses på deres hjemmesiden her.

Del