Siden 2016 har PUMA Danmark været samarbejdspartner i Dansk Døve-Idrætsforbund, og begge parter har nu forlænget samarbejdet til og med 2026.
Vi er utroligt glade for samarbejdet med PUMA, og det glæder os naturligvis, at alle vores atleter, landstrænere, frivillige m.fl. fortsat kan være godt klædt på fra PUMA, når de skal repræsentere de danske farver herhjemme og ude til de store sportsbegivenheder rundt omkring i verden.
Samarbejdet har altid forløbet fuldstændig gnidningsfrit og der har aldrig været nogle problemer. Hver gang vi har mødtes med PUMA Danmark har det været med åbenhed, ærlighed og smil på læben.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i de kommende år.