Dansk Døve-Idrætsforbund har netop lavet en aftale med Mette Bertelsen om at hun skal fungere som forbundets kommunikationskonsulent året ud.
Mette skal sørge for, at DDI’s eksterne kommunikationsflow kører. Herunder at håndtere pressehenvendelser, producere nyheder og øvrige publikationer fra DDI samt at lede medieteamet til Deaflympics, der sørger for nyheder fra Tokyo.
Mette bliver tilknyttet DDI omkring 10 timer om ugen og går op til fuld tid i forbindelse med mediedækningen af Deaflympics. Hun er startet til august og fortsætter frem til den 31. december.
DDI’s hjemmeside, Facebook og Instagram vil blive brugt som primære nyhedskanaler.
Mette arbejder også som journalist og TV-tilrettelægger andetsteds og har sit eget kommunikationsfirma. Mette er døv og taler dansk tegnsprog og internationale tegn.
Alle henvendelser vedr. kommunikation – opslag, annoncering, deling af fotos, resultater, kalenderopslag mv. rettes til mailen kommunikation@deafsport.dk.
Sekretariatets sammensætning
DDI’s sekretariat består nu af:
- Helge Mogensen – ekstern sekretariatsleder / Idrættens Kompetence Center
- Eetu Keski-Levijoki – eliteidrætskonsulent
- Palle Gammelgård – klubkonsulent og fundraiser
- Mette Bertelsen – kommunikationskonsulent