Ny ass. landstræner til herrehåndboldlandsholdet

Ny ass. landstræner til herrehåndboldlandsholdet er på plads. Det bliver Mikkel Bom, som har et imponerede CV, og dermed kan være med til at løfte landsholdet frem i tæt samarbejde med landstræneren Kim TN Moesby.

Landstræneren Kim TN Moesby udtaler:

Jeg har haft spændende dialog med Mikkel Bom i de sidste par måneder, også med elitechefen Joachim Thor Krøyer, for at styrke vores landstrænerteam markant. Vores mål er nu VM I Danmark og Deaflympics i Japan, begge gange skal vi mindst opnå en semifinale plads.

Udover at være tilknyttet til landsholdet, så har Mikkel Bom også et stort håndboldnetværk, som skal være med til at kunne rekruttere nye talenter og spillere med høretab, for hvis vores mål skal være en realitet, så er det også afgørende at vi får flere nye spillere ind.

Mikkel Bom er 32 år, og er bosiddende ved Oksbøl.

CV:

  • Sportsmassør
  • Sportsterapeut
  • DHF talenttræneruddannelse
  • DHF divisionstræneruddannelse
  • EHF kategori 2
  • Har været træner for de klubber – Tistrup/Ølgod, Skjern Håndbold, Talentakademiet i Skjern og Team Esbjerg.

Del