Tid til årets priser!
Kender du en atlet, hold, leder, frivillig eller klub, der har gjort en særlig forskel i 2024? Så er det nu, du har chancen for at indstille dem til en af årets priser i DDI.
DDI’s hovedbestyrelse vil gerne hylde de personer og klubber, der har gjort noget ekstraordinært for døveidrætten – og her har du muligheden for at pege på, hvem du synes fortjener anerkendelsen.
Når du sender dit forslag, er det vigtigt, at du skriver:
- Hvilken pris, det handler om
- En kort beskrivelse af, hvorfor personen/holdet/klubben fortjener prisen
Deadline for indstillinger er 5. september 2025.
Forslagene skal sendes til hovedbestyrelsen på hb@deafsport.dk.
Priserne vil blive uddelt på repræsentantskabsmødet den 4. oktober 2025 i Kerteminde.
Priserne
Årets Idrætspræstation
Til en atlet eller et hold, der har ydet årets største idrætspræstation i 2024 – nationalt eller internationalt.
Årets Leder – J.P. Nielsens Lederpris
Til en frivillig leder i DDI eller i en klub for en særlig indsats i 2024.
Årets Fund
Til en idrætsudøver eller et hold, der fik sit gennembrud i 2024.
Jørgen Jørgensens Frivillighedspris
Til en person, der har gjort en ekstraordinær frivillig indsats i døveidrætten i 2024 – i Jørgens ånd.
Årets Klub
Til en klub, der har gjort noget særligt for sine medlemmer og døveidrætten i 2024.
Kom med dit forslag
Hjælp os med at finde og hædre de ildsjæle, der gør en forskel.
Send dit forslag senest 5. september 2025 til hb@deafsport.dk.