Invitation til DM i discgolf 2024

Dansk Døve-Idrætsforbund kan hermed udskrive et officielt danmarksmesterskab: DM i discgolf 2024.

Dato: Lørdag den 8. juni – søndag den 9. juni 2024

Sted: Vojens DiscGolfPark (Overgårdsvej 5, 6500 Vojens) 

www.vojensdiscgolfpark.dk

Der inviteres til officielt danmarksmesterskab i discgolf, hvor både de dygtige, øvede og begyndere bliver tilgodeset. DDI har påtaget sig værtskabet for DM-arrangementet i samarbejde med Vojens DiscGolfPark og byder jer velkommen til Vojens.

BESTEMMELSER OMKRING DM-ARRANGEMENT:

DM afvikles i to rækker:

  • DM for herrer i discgolf
  • DM for kvinder i discgolf

Herrerække bliver afviklet over 3 x 18 huller og damerække over 2 x 18 huller fordelt over to dage, der spilles fra gul tee. Der spilles efter PDGA reglementet samt gældende lokalregler for Vojens DGP. DDI’s reglement vedrørende overholdelse af høregrænse og der må ikke anvendes høreapparat eller CI under turneringen.

Det er også et krav at deltagerne skal være medlem af en discgolfafdeling i en medlemsklub under DDI.

Billeder

Der vil blive taget billeder ved eventet, som bliver sendt til klubberne efter DM. Hvis man ikke giver samtykke hertil, bedes man henvende sig ved fotografen eller DDI inden DM. Billederne vil blive brugt af DDI til markedsføring og kommunikation.

Program

Lørdag den 8. juni 2024

9.00 – 9.15: Ankomst og registrering

9.15 – 10.00: Teknisk møde

10.00 – 13.00: DM i discgolf 1. runde (damer/herrer)

13.00 – 14.00: Frokost (Husk at medbringe jeres egen madpakke) 

14.00 – 17.00: DM i discgolf 2. runde (herrer)

Søndag den 9. juni 2024

9.00 – 9.15: Ankomst og registrering

9.15 – 12.15: DM i discgolf 2./3. runde (damer/herrer)

12.15 – 13.00: Medaljeuddeling

13.00 –: Afslutning

www.vojensdiscgolfpark.dk

TILMELDING

Tilmelding til DM skal ske gennem den klub, som du er medlem af. Du skal kontakte den pågældende klub, hvis du har interesse i at deltage. Klubberne skal sørge for at sende udfyldt tilmeldingsskema (bilag) til idrætslederen Patrick Milther Mikkelsen.

Sidste frist for at indsende tilmeldingsliste er den 8. maj 2024.

Er du ikke medlem i en vores medlemsklubber? Du har mulighed for at kontakte vores medlemsklubber og melde dig ind som medlem. Fristen for at tilmelde sig som et nyt medlem, hvis du ønsker at deltage i DM, er senest den. 1. maj 2024. Det er vigtigt at nye spillere også har fået audiogram godkendt hos forbundet inden DM.

DELTAGERGEBYR

Deltagergebyret koster 350 kr. pr. spiller som din hjemmeklub sørger for at indbetale. Prisen indeholder to/tre runder, baneguide, præmier og let forplejning begge dage.

Døveidrætsklubberne modtager en faktura fra forbundet for deres tilmeldte DM discgolf-spillere.

KONTAKT

Eventuelle spørgsmål kan rettes pr. mail til idrætslederen Patrick Milther Mikkelsen på mail pmm@deafsport.dk.

Del