Følg lodtrækningen til European Deaf Handball Championship 2020 live

I morgen går det løs når lodtrækningen til sommerens store sportsbegivenhed finder sted – nemlig European Deaf Handball Championship 2020 (EDHC 2020).

Du kan følge med i lodtrækningen, da vi sender live fra Frederiksberg Hallerne. Hvor og hvornår kan du læse mere om lidt længere nede i artiklen. 

7 nationer deltager til mesterskabet: Frankrig, Kroatien, Rusland, Serbien, Tyrkiet, Tyskland og naturligvis Danmark. 

Der skal trækkes to puljer: gruppe A og gruppe B. Gruppe A vil bestå af 4 nationer, og gruppe B vil bestå af 3 nationer. 

Da Danmark er værtsnation, vil de automatisk være placeret som 1’er i pulje A, før lodtrækningen. Kroatien er forsvarende europamestre, og vil automatisk blive placeret som 1’er i pulje B. Det vil sige at vi skal trække lod om de resterende 5 pladser. Heraf skal der trækkes 3 nationer til gruppe A og 2 nationer til gruppe B. 

Maja Toft vil være vært under lodtrækningen og guide seerne sikkert gennem udsendelsen. Vi vil dække udsendelsen med spændende indslag i form af interviews, med forventninger og reaktioner. Budo Jusic fra Kroatien vil ligeledes være til stede foran kameraet som håndboldekspert og give jer bedre indsigt i de forskellige landes niveau 

Livestreamning kan følges via EDHC 2020’s officielle hjemmeside eller turneringens facebookside.  

Vi aktiverer videolinket omkring kl. 15:45, og går “on-air” kl. 16:00. 

Du kan købe billetter til mesterskabet her.

Del

Font Resize