Albertslund Futsal Forening støtter igen Dansk Døve-Idrætsforbund.
Søndag den 28. april afholder Albertslund Futsal Forening (AFF) et indendørsstævne på Albertslund Stadion, kun med det ene formål at samle penge ind til Dansk Døve-Idrætsforbunds herrelandshold i fodbold og det kommende EM. Bisser Jensen som er formand i AFF har ind til videre fået samlet 10 hold som alle betaler 800,-kr. for at deltage i stævnet. Pengene vil gå ubeskåret til DDI. Bisser håber at der måske når at komme et par hold mere, men lige nu er der altså 10 hold som vil støtte op om det gode formål.
Følgende hold er tilmeldt:
CC Gulve 1
CC Gulve 2
Scandinova
Sat Af
Beer Bike
FC Botilbud
Özmeram Rejser
Kabyssen Ishøj Havn
Albertslund Futsal Forening
Mehmet Kücükakin – Albertslunds Viceborgmester – dette hold har ikke fået et navn endnu.
Mehmet Kücükakin, Albertslunds Viceborgmester har altså også valgt at støtte dette stævne og det gode formål. Det er jo fantastisk. Oven i alt dette, har Bissers forældre Leo og Arli Jensen valgt at lave et lotteri hvor salget fra lotteriet bliver lagt oven i pengene fra stævnet. Leo og Arli har haft travlt, og har været rundt hos lokale firmaer og butikker.
Følgende har valgt at støtte lotteriet:
Slagter Karl Johan – Albertslund Centret
Skousen Tåstrup
Danske Fragtmænd
Musikteatret Albertslund – Albertslund Centret
BF Herremode – Albertslund Centret
Kvickly Albertslund – Albertslund Centret
Føtex Albertslund – Albertslund Centret
SuperBrugsen Herstedvester – Vestcentret
Texas Burger – Albertslund Centret
Vestegnens Pizzeria
Kabyssen Ishøj Havn
Imerco – Albertslund Centret
Malerfirmaet J. Haunstoft ApS
Albertslund Dyreklinik T
Tuana Blomster – Albertslund Centret
Albertslund Futsal Forening
Det er lykkedes Leo og Arli at få støtte til deres lotteri med præmier for ca. 5.000,- kr., der er altså nogle flotte præmier og et lod koster kun 10,- kr. – kom gerne forbi hallen og køb et par lodder, måske er det dig der vinder en af de flotte præmier. Som en lille ekstra ting er det fulgt det med at to sponsorer har meldt sig på banen og støtter landsholdet med 5.000,- kr. hvert firma, dette til køb af fritids t-shirts til spillerne, og evt. overskud skal gå til hvad goldet måtte mangle.
Disse to firmaer er:
Randrup Gulvteknik
Palm’s Gulve ApS
Vi har stillet formand Bisser Jensen fra AFF et enkelt spørgsmål om stævnet: Hvorfor har du valgt at lave dette stævne ”I 2017 havde Landstræner Per Sørensen sin egen indsamling til Dansk Døve-Idrætsforbunds deltagelse til Deaflympics 2017. Den gang henvendte han sig og spurgte om jeg havde nogen mulighed for at hjælpe ham på nogen. Mine forældre har altid lært mig at man skal hjælpe dem som har brug for hjælp, så det tog mig ikke mange sekunder at sige at det ville jeg gerne. Det blev til et indendørsstævne magen til det vi holder d. 28. april. Den gang fik vi samlet over 11.000,- kr. ind, og vi håber at komme derop af igen. Så da jeg kunne se at DDIs herrelandshold manglede penge tænkte jeg, at det må vi kunne gøre igen, så jeg spurgte Per om der var noget jeg kunne hjælpe med, og så blev det altså til dette stævne”. Vi har også fanget Landstræner Per Sørensen til et enkelt spørgsmål: Per hvad har du at sige til det Bisser har arrangeret ”Det er helt vildt fantastisk. Jeg er Bisser og hans forældre dybt taknemmelig for at de 3 igen vil bruge mange dage og timer for at hjælpe os. Det er simpelthen så dejligt at der findes mennesker der smider hvad de har i hænderne og siger hvad kan vi hjælpe med og hvordan kan vi hjælpe. Fra mig og hele lederteamet og spillerne, skal der lyde en kæmpe tak til Bisser, Leo og Arli, og selvfølgelig også til alle de firmaer som kommer til stævnet og som har støttet i lotteriet, og selvfølgelig også en kæmpe tak til de to firmaer som har støttet spillerne med t-shirts til fritiden”.
Landstræner Per Sørensen vil også gerne på hele holdets vegne takke William Demant Fonden, DBU, Enjoy Sport, Wiley X, OK, Kvickly Albertslund og alle dem som har støttet holdet på sponsor.me indsamlingen.
Adresse:
Albertslund Stadion & Café
Skallerne 14
2620 Albertslund
/JTK