En weekend med håndbold og smil på Dejbjerglund Efterskole

Der er grund til at finde det helt store smil frem efter en super god samling for DDI’s to håndboldlandshold på Dejbjerglund efterskole.

Damerne fik 3 nye spillere denne gang hvilket er helt fantastisk. Clara, Susan og Malene, endnu engang velkommen på holdet og vi ved allerede nu at I alle 3 kommer igen og var meget glade for at deltage.

For damernes vedkommende stod programmet på to gange træning lørdag og sidst på eftermiddagen spillede vi træningskamp mod Tistrup serie 1. Tistrup damer er et super godt hold som gav os kamp til stregen. Vi var spændte på kampen, da 3 af vores stamspillere ikke var med. Der stod 10-13 til Tistrup ved pausen. Det fik vi lavet om på i 2. halvleg og her leverede vi flot fight og mange af vores systemer lykkedes. Efter en fantastisk slutspurt endte kampen 23 – 23. Vi siger tusind tak til Tistrups damer for at stille op. Søndag havde vi fælles træning med herrerne, og havde inviteret en gæstetræner. Talenttræner Mikkel Bom fra Skjern Håndbold var meget inspirerende både for spillere og ikke mindst os trænere. Der blev gået til stålet under træningen, og Mikkel var meget tilfreds med indsatsen fra spillerne. Det er ikke sidste gang vi inviterer en gæstetræner til vores samlinger.

Weekenden vil også blive husket for super gode og flotte faciliteter på Dejbjerglund, klasse mad og rigtig godt socialt samvær med herrelandsholdet. Bl.a. havde vi en hylende morsom konkurrence lørdag aften som Malene stod for. Tusind tak for endnu en fantastisk weekend.

Del

Font Resize