Da man kom til hotellets store mødelokale, lå der over 60 tasker hvor der med store bogstaver stod ”Denmark Deaflympics Team” og en masse kasser med forskelligt tøj og sko som alle fik ved ankomsten til hotellet.
Og kort efter stod alle iført rød bluse og sorte træningsbukser. Det var et fantastisk syn at se de danske farver overalt på hotellet.
Om lørdagen var der to vigtige punkter som blev taget op. Det første var hvor meget egenbetalingen skulle blive. Fra begyndelsen var egenbetalingen beregnet sådan at hver spiller skulle betale 35.000 kroner. Men de mange sponsorere og teamets eget indsats, med at samle penge ind, har givet et fantastisk resultat. Derfor besluttede DDI, at selvom der mangler 500.000 kroner, så tror Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI) på at vi kan nå at samle de resterende midler ind og dermed er egenbetalingen kommet ned på nul kroner. Det medførte stor jubel i salen og det betyder også at spillerne kan få mere ro på og de kan fokusere på deres forberedelser til Deaflympics, trods at man stadig, sammen med DDI, skal lede efter de resterende midler.
Senere på eftermiddagen kom Maria og Rasmus Bertelsen fra Bambusa på besøg og hilse på hele teamet og overrakte præmier til dem som har solgt flest sokker i de 3 kampagne-perioder som Bambusa også bidrager med til rejsen. Der blev overrakt præmier fra benzinkort til hotelophold i Spanien. Den største gevinst gik til DDIs unge håndboldtalent Malene Elefsen, som helt utroligt havde solgt sokker til cirka 39.000 kroner.
Bambusa har afsløret til samlingen at de har valgt at støtte Denmark Deaflympics Team yderligere med 20.000 kroner. Fra DDI skal der lyde en stor tak til Bambusa for deres støtte.
Inden hjemrejsen om søndagen kom den flerfoldige verdensmester og paralympisk mester i Taekwondo Lisa Kjær Gjessing og holdt foredrag om hendes vej til parasporten. Kræften som resulterede i at hendes vestre underarm blev amputeret, og hendes hårde træning for at blive verdensmester og olympisk mester. Det var et utrolig motiverende foredrag, som alle kommer til at tage med til Brasilien.
Inden Lisa sluttede, fik Kristoffer Kold Erlandsen, fra DDIs medieteam, smagt lidt på Lisas taekwondo spark i maven og hele salen så på i spænding. Dog skal det understreges at det var Kristoffer selv som bad om at mærke sparket i maven. Og selvfølgelig sparkede Lisa ikke hårdt, men alligevel fik Kristoffer sig en mavepuster.
Deaflympics 2021
Den 29. april rejser det første hold til Brasilien fra Kastrup lufthavn. Deaflympics foregår i Caxias do Sul fra 1. til 15. maj.
Det danske team skal deltage i 6 discipliner: håndbold, bowling, cykling, orientering, marathon og golf.