Det skulle vise sig at være en bestemt spændende og inspirerende oplevelse, da DBU’s hørende futsallandshold og DDI’s tilsvarende døve herrelandshold havde sat hinanden i stævne til fælles samling i weekenden den 23. – 25. oktober på Castberggård.
DBU’s landshold havde i den grad brug for træningen, da der venter dem to spændende play-off-kampe til EM-kvalifikationen imod San Marino. Derfor var de også ankommet til Castberggård allerede om torsdagen, og havde flere træningspas bag sig, før DDI’s herrer ankom fredag aften.
Landstræner for DDI’s hold, Morten Ulrik Kristensen, og assistenttræner, Johnny Møller, dannede fortrop for resten af trænerteamet og holdet, da de ligeledes var kommet til Castberggård om torsdagen. De kunne således tage et kig på DBU’s træning og danne sig et indtryk af hvad der ville vente holdet i den træningskamp som var sat op til lørdag eftermiddag. De kunne endvidere i samarbejde med DBU’s landstræner, Nikolaj Saabye, og assistenttræner, Clement Cliford, lægge planer for den fælles træning inden resten af holdet ville ankomme.
Fredag aften ankom så de 15 forventningsfulde spillere, samt resten af trænerteamet og behandler Mette Bille Bendixen fra DDI’s samarbejdspartner Vestegnens Sportsklinik.
Efter et træner-/spillermøde, hvor der blev spurgt ind til spillernes aktuelle form, klubforhold og generelle tilstand, gik holdet i hallen for at mærke atmosfæren omkring DBU’s hold og lade sig inspirere af deres træning forud for næste dags prøvelser.
Lørdag formiddag var det tid til at snøre skoene og prøve såvel form som evner af, for weekendens første træningspas var lagt i hænderne på DBU’s trænerteam. Landstræner Nikolaj Saabye og assistent Clement Clifford diskede op med den ene lækkerbisken efter den anden i form af tekniske skabelonøvelser, der tjente til stor inspiration for såvel spillere som trænere.
Set fra sidelinjen blev selv tegnsprogstolkene udfordret af tempoet – ikke spilletempoet, men mere af talestrømmen fra en hurtigt talende Clement Clifford, der lige skulle vænne sig til at spillerne ikke kunne høre ham.
I målet var der også gæstetræner på og målmandstræner Rasmus Munk var byttet ud med DBU’s målmand ”Skipper” (Dennis Skipper, red.), der gav såvel træning som gode råd og vejledning. Han udtalte efter træningen at han var meget imponeret over niveau hos de to målmænd (Mustafa Harmanci og Rasmus Benthin Hansen, red.), og at han havde set målmænd i ligaen som ikke kunne det de to kunne – det tankede gevaldigt op på selvtillidskontoen inden den forestående træningskamp.
At dømme på de store smil DDI’s drenge havde på da de forlod hallen og gik til frokost, havde det ikke bare været sjovt og lærerigt, men også en uforglemmelig oplevelse for alle. Blandt trænerteamet hørtes ligeledes begejstrede røster og talen om hvor inspirerende træningen havde været – der var helt sikkert noget at tage med hjem.
Da frokosten skulle fordøjes var der tid til at blive mentalt og fysisk klar til eftermiddagens træningskamp samt efterfølgende træningspas. Mette fra Vestegnens Sportsklinik havde med briks, nåle og varme hænder gjort klar til at løsne op, tape ind og behandle krigerne inden de atter skulle i ilden.
Efter et taktisk oplæg og behørig opvarmning var tiden inde til at teste formen af i træningskampen. Forinden havde landstræner Morten Ulrik Kristensen talt til spillerne og mindet dem om at DBU’s hold, modsat DDI’s, altså havde en forestående landskamp, hvorfor skader helst skulle undgås, men at der selvfølgeligt skulle gåes til den. Resultatet var ikke vigtigt, men at have den rette indstilling, kampgejst, offervilje og fighter-ånd var det trænerteamet gerne ville se.
Trænerteamet blev bestemt ikke skuffede. Selvom det stod klart at denne kamp næppe var til at vinde, så lykkedes det DDI’s hold at holde hæderligt stand indtil pausen – ikke mindst takket være nogle fantastiske redninger af målmændene. At holde Danmarks suverænt bedste futsalhold fra at score i en kvart kamp er i den grad godkendt. Det blev da også til et par velspillede angreb i den modsatte ende som gav lidt panderynker i DBU-lejren.
Selvom DBU’s hold blev gjort hørehæmmede i 2. halvleg ved hjælp af ørepropper, så hæmmede det ikke deres fysiske form og det virkede som om de lige havde 2 gear mere end DDI’s drenge, som var løbet tør for kræfter. Til gengæld var det tydeligt at kommunikationen på holdet var blevet stærkt begrænset og de hørende på sidelinjen talte da også om hvor stille DBU’s hold pludselig var blevet – de holdt helt op med at tale sammen på banen! Den manglende kommunikation skulle dog ikke forhindre DBU i at løbe med en velfortjent sejr på 11-1.
Efter kampen havde DBU’s hold brug for at træne overtalsspil op til deres forestående EM-kval-kamp og dette kunne DDI’s hold hjælpe med ved at agere modstanderhold, hvilket der igen kom et fremragende træningspas ud af.
Under den efterfølgende udstrækning kunne DDI’s landstræner overbringe sine spillere den ros som DBU’s trænere og spillere havde udtalt om holdet. De var blevet overraskede over holdets høje niveau og tekniske færdigheder – det er ikke sidste gang at de har set hinanden.
Med forvisningen om at et godt samarbejde blev skabt og at alle havde fået noget med hjem, kunne nogle trætte trænere og spillere søndag takke hinanden for en god samling og ønske på gensyn på 11-mands banen.