Dansk Døve-Idrætsforbund har fået nyt kontor

I takt med at Danmark langsomt er begyndt at åbne op, er sekretariatet nu tilbage på kontoret, klar på at tage fat igen.

Under COVID-19-krisen har Dansk Døve-Idrætsforbund valgt at få foretaget en gennemgående renovering af kontoret i Idrættens Hus. Væggen er blevet frisket op med en omgang maling, og vi har valgt at afskedige de gamle, slidte og tunge kontormøbler, til fordel for nogle nye møbler, som nu giver mere plads i rummet og tilfører et mere ensartet udtryk i stilen.

Vi er selv rigtig glade for resultatet og vi glæder os til at kunne byde jer allesamme – frivillige, ledere, atleter, samarbejdspartnere m.v. – velkommen i de “nye” omgivelser.

Del