Dansk Døve-Idrætsforbund fortsætter samarbejdet med Københavns Håndbold

Dansk Døve-Idrætsforbund har valgt at fortsætte samarbejdet med Københavns Håndbold, da vi nu retter blikket mod Deaflympics 2021 i Brasilien og VM Håndbold 2022 i Danmark.

Elitechef for Dansk Døve-Idrætsforbund, Joachim Thor Krøyer ser frem til et godt samarbejde og udtaler: “Samarbejdet med København Håndbold kan sikre os stærk synlighed og eksponering af døveidrætten i Danmark, samtidig med at vi matcher godt sammen med ideer og mål, og det giver os mulighed for at igangsætte andre aktiviteter sammen med vores håndboldlandshold og KBH Håndbold. Vi håber, at vores frivillige, samarbejdspartnere og sponsorer kan få gode spændende og fantastiske oplevelser sammen med Københavns Håndbold, og ikke mindst at være en del af det stærke erhvervsnetværk i Københavns Håndbold.Vi glæder os til denne spændende rejse, og er stolte over at være med ombord.”

Hos København Håndbold er der også stor tilfredshed over den nye aftale: “Vi er meget glade for dette partnerskab og vi vil gøre vores allerbedste for at sprede budskabet omkring døveidrætten i Danmark. Vi har allerede mange sjove aktiviteter i kalenderen frem mod VM i Danmark i 2022. Herudover vil vi gerne gøre en ekstra indsats for at hjælpe og inspirere de spillere, som ikke har samme muligheder som vores egne spillere i København Håndbold. Derfor glæder vi os også til at invitere Døvelandsholdet til fælles træning i Frederiksberg-Hallen som et led i partnerskabet.” udtaler direktør Casper Porsgaard.

Del

Font Resize