Det handler ikke om, at de danske herre- og damelandshold for døve og hørehæmmede har tømmermænd, men blot at der fredag den 19. og lørdag den 20. maj blev afholdt landsholdssamling i Tårs, hvor en af damespillerne har hjemby. Hele byen og hele familien Elefsen havde knoklet i flere uger på at arrangere opvisningskampe og gjort et stort benarbejde for at indsamle gevinster til et lotteri. Derudover havde de lavet annoncer og artikler i flere nordjyske aviser samt på diverse sociale medier for at få hallen fyldt til de to opvisningskampe, som skulle spilles om lørdagen.
Fredag aften mødtes holdene til en god gang træning, aftensmad og socialt samvær. Lørdag formiddag skulle holdene igen på træningsbanen, hvor der blev styr på løbemønstre, systemer og holdene blev spillet mere sammen. Netop det at blive spillet mere sammen var vigtigt, da der var en del nye spillere som ikke før havde spillet sammen. Det blev til 2 gode og særdeles givtige træningspas.
Lørdag over middag begyndte familien Elefsen at stille an til de to opvisningskampe. Der var kommet en del tilskuere til håndbold-brag i hallen og der var god stemning på lægterne, dette sørgede de 2 speakere i hallen for.
Spillerne foretog indløb på banen og nationalsangen blev sunget både på dansk og på tegnsprog. Damerne spillede imod en god modstander fra serie 1 holdet Skibsby/Højene IF. Kampen blev en meget lige affære, hvor DDI´s damelandshold flere gange var bagud med 2-3 mål. Til sidst i kampen fik de dog trukket fra modstanderne og DDI´s damelandshold endte med at vinde med fire mål.
Derefter var det DDI´s herrelandsholds tur til at gå i arenaen, hvor de spillede en god kamp imod Tårs/Ugilt IF.
Weekenden blev sluttet af med fælles aftensmad i cafeteriet, og det var nogle mætte og glade landshold, der tog hjem fra Tårs fyldt med gode
oplevelser. Så dagen derpå var der naturlig træthed hele vejen rundt om holdene.
Fra såvel begge døvelandshold, som DDI skal der lyde en kæmpe tak til både familien Elefsen, som gjorde samlingen mulig, de søde mennesker, der sørgede for forplejningen, de mange sponsorer, som har bakket op om projektet og ikke mindst til hele det stærke lokalsamfund, der kom og støttede. Det er jeres skyld, at vi kan eksistere, bibeholde vores fællesskab og forhåbentlig nå målet om både VM og Deaflympics. Tak.
