Afsked med to medarbejdere

Med baggrund i den nye strategiplan fra hovedbestyrelsen for fremtidens Dansk Døve-Idrætsforbund, har sekretariatschef Joachim Thor Krøyer besluttet at gennemføre en større omstrukturering i forbundet for at tilpasse strategiplanen.

Nicklas Kleczewski og André Wang Kobberholm havde derfor sidste arbejdsdag på sekretariatet den 31. december 2022, hvor begge havde kontraktudløb.
Det har ikke været let at skulle tage afsked med Nicklas Kleczewski og André Wang Kobberholm, der har været ansat i henholdsvis 4 og 7 år. Begge har været vigtige brikker i forbundets arbejde og udvikling igennem årene og sammen har vi haft mange gode oplevelser, både i Danmark og ude i den store verden. 

Både forbundet og sekretariatschefen takker Nicklas og André for deres indsats gennem årene.

Der arbejdes på mulighederne for at de eventuelt kan få andre roller i forbundet. Der vil snart komme mere nyt omkring medarbejderstaben og der er jobopslag på vej.

Strategiplanen 2022-2025 kan ses under dokumenter ved fanen ‘Forbundet’.

Del