Dramatisk afgørelse til DM i Pargolf

Det blev et historisk tæt drama, da DM i Pargolf i weekenden skulle afgøres på Slagelse Disc Golf Bane. Aldrig før er et officielt dansk mesterskab i Pargolf blevet afgjort i playoff, men efter tredje runde stod det helt lige mellem Emil Stabel & Ulrik Mjelva fra Lethica og Kristian Halse & Uffe Morell fra Døvania.

Begge par lå efter tre runder på 164 kast, og således skulle danmarksmesterskabet afgøres i playoff. Efter det først playoff-hul var parrene stadig helt lige, men på det næste hul holdt Ulrik Mjelva hovedet koldt i en presset situation. Han satte det afgørende putt og sendte guldet hjem til Lethica.

Kristian Halse & Uffe Morell vandt sølv, mens der også stod Døvania på det sidste trin på medaljeskamlen, da Christian Sonne & Mark Blynov spillede sig til bronzemedaljerne.

Det er første gang, at et forsvarende mesterpar har forsvaret sin titel, og derpå blev DM i Pargolf 2026 på flere måder historisk. Tillykke til alle medaljevinderne.

DM i Pargolf fungerer samtidig som en af kvalifikationerne til det kommende Nordisk-Baltiske Mesterskab (NBM) i Talsi, Letland til september. Mere om dette vil blive lagt ud på hjemmesiden.

Her følge resultatlisten:

https://www.deafsport.dk/wp-content/uploads/2026/06/Resultatliste-DM-Pargolf-2026.pdf

Del