Tilmelding til DøWolley 2019

Tidligere har Døvania og Dansk Døve-idrætsforbund meldt ud at vi arrangerer DøWolley 2019 d. 2. november 2019, nu kommer vi med flere informationer, samt giver dig mulighed for at tilmelde dit hold til stævnet!

Stævnet foregår i Nørrebrohallen, dørene åbner kl 9.00 og der er mulighed for opvarmning fra kl 9.00 til 9.45. Selve stævne begynder kl. 10.00.

Det er kun plads til 10 hold, da vi kun har fået 2 baner.

Information om DøWolley 2019 stævnet:

  • Dato: 02/11 2019
  • Tid: Fra kl. 9.00 til kl 19.00 (Opvarmning fra kl 9.00 – 9.45)
  • Sted: Nørrebrohallen i København, Nørrebrogade 208, 2200 København N
  • Pris: 600 kr. pr hold! Prisen er inkl. adgang til festen efter stævnet.
  • Antal af hold: Max 10! Først til mølle-princippet.
  • Antal af spillere pr hold: Mindst 6 maks. 9, dog skal have mindst 2 kvinder og 2 mænd på banen under hele kampen.
  • Antal af hørende pr hold: max 2 hørende.
  • Fristen for tilmelding: 7/10 – kl 23.59, tilmeldinger er bindende efter den dato.
  • Bankoplysning: Bank: Danske Bank, Reg: 1551, Konto: 0008083665 (Døvania)
  • Facebook-begivenhed for DøWolley.

Med forbehold for ændringer

Tilmelding og frist:

Man skal tilmeldes til DøWolley 2019, ved at sende en mail til André Kobberholm på ak@deafsport.dk med oplysninger:

  1. Dit holdnavn
  2. Holdets kontaktperson (Navn og mail)
  3. Navnene på spillerne (mindst 6 og max 9), husk at angive køn på hver spiller f.eks (m/k)

Tilmeldingsfristen er 7. oktober 2019. PS Dit hold får pladsen til stævnet, når holdet er tilmeldt via mail OG har betalt.

Regler:

Der spilles efter almindelige volleyballregler. Dog, i det indledende gruppespil spilles der til 15, og der behøves ikke være 2 målforskel. Det er til hensyn til tidsplanlægningen. Dog spilles der til 25 i finalen.

/AK

Del