Lørdag den 11. december kl. 10:00 afvikler vi vores første CS:GO turnering: DDI CS:GO Wingman Tournament 2021. Turneringen vil være online, hvilket vil sige at deltagerne spiller hjemmefra. Der er plads til 32 deltagere, og vi kører efter først-til-princippet. Turneringen er desuden både for medlemmer og ikke-medlemmer, så alle som har lyst til at være med kan deltage i turneringen. Det forventes at turneringen tager omkring 4-5 timer, hvis alt forløber efter planen.
TILMELD DIG DDI CS:GO WINGMAN TOURNAMENT 2021 HER
Inden du tilmelder dig turneringen, beder vi dig gennemgå turneringens regler, informationer og struktur nedenfor.
Regler og generelle informationer
- For at kunne deltage, skal man have en faceit account, og have downloadet Faceit AntiCheat.
Se under ”Download Anti-cheat” - Strukturen for turneringen er en ’Single Elimination’, hvilket betyder, at hvis I taber kampen, er I ude af turneringen.
- Mangler du en makker, så join discord-serveren, se under punkt 13 ”Discord”. Hvis du har nogen spørgsmål der ikke kan findes her, så kan du også stille spørgsmål inde i discord serveren.
- Tal ordentligt og vær gode holdkammerater og modstandere.
Hvad er en wingman turnering?
Wingman game mode består af 2v2 kampe med én bombsite. Runden kører efter et bedst-af-16 spil format. En runde varer 1 minut og 30 sekunder.
Turneringsstruktur
Vi kører med en ”single elimination struktur” med 16 hold. Dette vil sige, at taber man kampen, er man ude.
BO3-system
Vi kører med et BO3-system (Best Of 3). Dette vil sige, at man spiller bedst ud af 3. Vinder man 2 kampe, så har man vundet.
Rundeantal: Bedst ud af 16-runder – Står der 8-8, spilles der overtid med bedst ud af 6 runder, hvor man har 3 runder på hver side (CT og terrorist).
Hvilke baner skal vi spille på?
Vi bruger de 9 officielle baner hos CSGO: Cobblestone, Overpass, Train, Inferno, Vertigo, Lake, Rialto, Short Dust, Short Nuke.
Hvordan fungerer det?
1. Oprette en profil på faceit
- Tryk på ”Create Account”
- Skriv din Email-adresse
- Opret et ’Nickname’
- Skriv dit fornavn og efternavn
- Opret en kode
- Angiv din fødselsdato
Vi vil også anbefale, at du downloader ”Faceit Client”. Det er kun en lille fil.
- Opret forbindelse til din STEAM. Vær opmærksom på, om du har fået downloadet og opdateret CSGO! Vi anbefaler at du starter med at gå ind i CSGO og tjekker, om alt virker som det skal.
2. Download Anti-cheat
- Læg mærke til at ”skjoldet” på skærmen skal være grønt.
- Dette kan du gøre, ved at trykke på skjoldet eller downloade ”Faceit Client”.
3. Send en venneanmodning til DeafsportDK, for at du kan blive inviteret til turneringen
Du skal nu sende en venneanmodning til DeafsportDK, så du kan blive inviteret til turneringen, da der kræves en invitation til turneringen for at kunne deltage i turneringen på Faceit. (Dette har vi valgt at gøre, da vi ønsker at turneringen kun er for dem, der har tilmeldt sig)
Linket til profilen DeafsportDK – Tryk på ’Add Friend’.
4. Opret et hold
Kaptajnen på dit hold skal nu oprette et ’team’ på faceit. I bedes at oprette et team på Faceit i god tid inden, for at være sikker på at I kan oprette et team med det navn I ønsker
- Tryk på ’+’ og navngiv dit ’team’.
- Navngiv dit team.
- Inviter din makker til ’teamet’.
5. Tilmeld holdet til turneringen på faceit
En længere beskrivelse af, hvordan man joiner en turnering på faceit (på engelsk).
Kaptajnen/lederen af teamet skal nu tilmelde sit hold til turneringen.
6. Go to Matchroom
Når turneringen er startet, trykker du på ”Go to Matchroom”.
7. Vente til at den første runde starter
Du kommer nu til at vente lidt til den første runde starter:
Du kan nu se en nedtælling til den første runde. Mens du venter, kan du bruge tiden på at hilse på dine modstandere.
Får du nogle problemer eller har du behov for at spørge om noget, kan du trykke på ”Contact admin” eller spørge efter os på discord-serveren.
8. Første runde er startet
Kaptajnen på holdet kan nu se en liste over baner, I kan spille.
- Kaptajnen på hvert hold skal på skift ’banne’ (fravælge) og ’picke’ (vælge) baner. I har 6 minutter til det.
- Hvis der ikke vælges nogen bane inden for de 6 minutter, så vil der blive valgt en tilfældig bane.
9. Klar til at starte – Time to connect
I har nu fået udvalgt 3 baner. I skal spille dem i rækkefølge.
I får nu 5 min til at ’connecte’ til serveren, altså logge ind på serveren. Faceit har nu fået oprettet en privat server til jer. I skal trykke på ”GO TO SERVER”.
Hvis du oplever at du kun er kommet ind i CSGO-startside, kan du trykke på knappen igen.
Hvis du har problemer med at logge ind, så kan du også logge ind med koden i consolen i CSGO, hvor at du åbner console, og derefter skriver ”connect” og herefter ip’en (Et eksempel: connect 23.546.232), som findes over ”GO TO SERVER” knappen. Du kan også bare kopiere kommandoen.
10. Opvarmning – Max 6 min.
Når I er kommet ind i CSGO, starter I med en opvarmning på max 6 minutter.
- Kaptajnen skal skrive ’!ready’ i chatten, for at fortælle systemet, at I er klar til at spille.
- Det er jeres/kaptajnens ansvar at få skrevet det. Glemmer I det, bliver I taberdømt for kampen.
- Så husk nu at få skrevet !ready i en god tid!
11. Kniv-runde – Vinderen vælger side (CT eller Terrorist)
Når begge hold har skrevet ’!ready’, startes en ’kniv-runde’, hvor I skal dræbe hinanden med en kniv. Vinderen får lov til at vælge, hvilken side (CT eller terrorist) I gerne vil starte på.
Kaptajnen skal skrive i chatten:
- !stay – I ønsker at beholde den side I er startet på
- !switch – I ønsker at skifte side
12. God kamp!
Kampen starter nu.
Kaptajnen vil nu kunne se en liste over de forskellige kommandoer i chatten, som kaptajnen kan skrive:
- !gg (Give op)
- timeout (I har kun mulighed for at bruge 3 timeouts og en timeout varer 180 sek)
- !pause (En pause varer 300 sek)
- Opstår der problemer undervejs i kampen?
- Tag kontakt til admin på discord eller på Faceit