Kom med på fodboldrejse til Madrid

Nu har du mulighed for at få en vaskeægte fodboldoplevelse i Madrid!

Dansk Døve-Idrætsforbund har nemlig indhentet et godt tilbud til fodboldkampen mellem Real Madrid og Mallorca, som spilles den 22. september på det historiske Estadio Santiago Bernabéu.

Rejsen inkluderer

  • 2 overnatninger på Nuevo Hotel Madrid inkl. morgenmad – 4-stjernet hotel (30 min fra stadion med offentlig transport)
  • Billetter til kampen den 22. september – Kategori 3 billetter

Som udgangspunkt sover alle deltagerne sammen 2 og 2 på hotellets dobbeltværelser. Ønsker man at sove alene kan man vælge at tilkøbe opgradering til et enkeltværelse for yderligere 500 kr.

Rejsen inkluderer IKKE

  • Flybilletter
  • Øvrig forplejning udover morgenmad på hotellet
  • Transport i Madrid, ej heller transport fra/til lufthavn, hotel og stadion

Pris

  • For medlemmer af klubber under DDI: 1.995 kr.
  • For ikke-medlemmer : 2.695 kr.

Kan tilkøbes

  • 1,5 times rundvisning på stadion: 150 kr.
  • Opgradering til enkeltværelse: 500 kr.

Hele beløbet + eventuelle tilkøb skal indbetales til DDI senest 9. august 2021. Tilmelding er bindende efter fristen.

Tilmeld dig her

Bemærk

Tilmeldingen er gældende for én person. Hvis I er flere personer, så skal I tilmelde jer hver for sig. Husk at skrive eventuelle på kommentarfelt om at I ønske at sove sammen, hvis dette ønsket.

Hvis rejsen aflyses får du dine penge refunderet. Hvis du selv aflyser – fx på grund af sygdom – så får du ikke pengene refunderet. Derfor anbefaler vi at du har din rejseforsikring på plads.

Øvrige oplysninger

Dansk Døve-Idrætsforbund vil have en kontaktperson til stede i Madrid under rejsen, som deltagerne vil have mulighed for at henvende sig til, hvis det bliver nødvendigt.

Efter tilmeldingsfristen vil vi oprette en facebook-gruppe for deltagerne, hvis dette ønskes som en ekstra gratis service, til koordinering, information og lignende.

Har du øvrige spørgsmål kan du kontakte os på booking@deafsport.dk.

Del