Invitation til uofficielt DM i pargolf (discgolf)

Dansk Døve-Idrætsforbund kan hermed udskrive et uofficielt danmarksmesterskab: uofficielt DM i pargolf (discgolf) 2022 for døve.

Dato: Lørdag den 16. april
Tid: kl. 8.30 – 18.00
Sted: Fredtoften Disc Golf bane, Fredtoftevej 11A, 2980 Kokkedal

Både øvede og begyndere kan deltage. DDI har påtaget sig ansvaret for arrangementet i samarbejde med Karlebo Frisbee-Golf Klub og byder velkommen til Fredtoften Disc Golf banen.

Bestemmelserne omkring turneringen

Turneringen afvikles i 2 rækker:

  • Uoff. DM for herrer i par
  • Uoff. DM for kvinder i par

Begge rækker bliver afviklet over 2 x 18 huller, der spilles fra gul tee. Der spilles efter PDGA reglementet samt gældende lokalregler for Fredtoften Disc Golf banen. DDI’s reglement vedrørende overholdelse af høregrænse, herunder anvendelse af høreapparat/CI, gælder ikke til turneringen. Dog er det et krav at deltagerne skal være medlem af en medlemsklub under DDI. Hvilken sportsgren er underordnet, blot du er medlem.

Programmet for arrangementet

08.30 – 8.45 Ankomst og registrering
08.45 – 9.15 Teknisk møde (Informationer om regler)
09.30 – 13.00 Turnering – 1. runde – Best Shot
13.00 – 14.00 Frokostpause
14.00 – 17.30 Turnering – 2. runde – Alternating Shot
17.45 – 18.00 Medaljeuddeling
18.00 Afslutning og evt fællesspisning

Tilmelding

Tilmelding skal ske gennem den klub du og din makker er medlem af. Du/I skal derfor selv tage kontakt til til den pågældende klub hvis I har interesse i at deltage. Eftersom turneringen er uofficiel, betyder det derfor at turneringen er åben for alle, det eneste krav er at I har et medlemskab hos en medlemsklub under DDI. Du/I skal indsende følgende oplysninger til jeres klub:

  • Fulde navne
  • Køn
  • Fødselsdatoer

Klubberne har sidste frist for at indsende tilmeldingslisten den 3. april, det vil sige at du/I skal kontakte din klub inden den 3. april hvis I ønsker at deltage.

Er I ikke medlem i en vores medlemsklubber har I mulighed for at kontakte vores medlemsklubber og melde jer ind som medlem. Fristen for at tilmelde sig som nyt medlem, hvis I ønsker at deltage i det uofficielle DM, er senest 15. marts 2022.

Pris

Deltagergebyr er på 450 kr. pr. par.
Det er muligt at tilkøbe sandwich i tilmeldingsformularen.

Når DDI har modtaget tilmeldingerne fra klubberne, så sender DDI en faktura til klubberne sammen med oplysninger om hvordan og hvornår fristen er for indbetalingen.

Overnatning

Reservation / betaling af overnatning skal selv foretages af deltagerne eller klubberne.

Kontakt

Eventuelle spørgsmål kan rettes pr. mail til Idrætsleder, André Kobberholm, ak@deafsport.dk.

Ret til ændringer forbeholdes. Eventuelle ændringer meddeles ved udsendelse af mail og på hjemmesiden.

Del

Font Resize