Kære idrætsklubber
Dansk Døve-Idrætsforbund kan hermed udskrive et officielt danmarksmesterskab: DM i pargolf (Discgolf) 2024.
Dato: Lørdag den 6. april og søndag den 7. april 2024
Sted: Sorø Disc Golf Klub (Topshøjvej 50, 4180 Sorø)
www.soroediscgolf.dk
Der inviteres til officielt danmarksmesterskab i pargolf, hvor både de dygtige, øvede og begyndere bliver tilgodeset. DDI har påtaget sig værtskabet for DM-arrangementet i samarbejde med Sorø Disc Golf Klub og byder jer velkommen til Sorø.
BESTEMMELSER OMKRING DM-ARRANGEMENT:
DM afvikles i to rækker:
DM for herrer i pargolf
DM for kvinder i pargolf
Begge rækker bliver afviklet over 3 x 18 huller fordelt over to dage, der spilles fra gul tee. Der spilles efter PDGA reglementet samt gældende lokalregler for Sorø Disc Golf Klub. DDI’s reglement vedrørende overholdelse af høregrænse og der må ikke anvendes høreapparat eller CI under turneringen.Det er også et krav at deltagerne skal være medlem af en discgolfafdeling i en medlemsklub under DDI.
Lørdag den 6. april 2024
- 9.00 – 9.30: Registrering
- 9.30 – 10.00: Teknisk møde (information om regler)
- 10.30 – 13.30: DM Pargolf 1. runde – Best Shot
- 13.30 – 14.30: Frokost (Husk at medbringe jeres egen madpakke)
- 14.30 – 14.45: Kort teknisk møde
- 15.15 – 18.15: DM Pargolf 2. runde – Alternate Shot
Søndag den 7. april 2024
- 9.00 – 9.15: Registrering
- 9.30 – 12.30: DM Pargolf 3. runde – Best Shot
- 13.00: Medaljeuddeling
CTP konkurrence (foreløbig)
- Hul 2 hele lørdag
- Hul 9 hele søndag
TILMELDING
Tilmelding til DM skal ske gennem den klub, hvor du og din makker er medlem af. Du/I skal kontakte den pågældende klub hvis I har interesse i at deltage. Klubberne skal sørge for at sende udfyldt tilmeldingsskema (bilag) til idrætslederen Patrick Milther Mikkelsen.
Sidste frist for at indsende tilmeldingsliste er den 6. marts 2024.
Er du ikke medlem i en vores medlemsklubber? Du har mulighed for at kontakte vores medlemsklubber og melde dig ind som medlem. Fristen for at tilmelde sig som et nyt medlem, hvis du ønsker at deltage i DM, er senest den. 1. marts 2024. Det er vigtigt at nye spillere også har fået audiogram godkendt hos forbundet inden DM.
DELTAGERGEBYR
Deltagergebyret koster 450 kr. pr. par som din hjemmeklub sørger for at indbetale.
Døveidrætsklubberne modtager en faktura fra forbundet for deres tilmeldte DM pargolf spillere.
KONTAKT
Eventuelle spørgsmål kan rettes pr. mail til idrætslederen Patrick Milther Mikkelsen på mail pmm@deafsport.dk.