Ingen DM i futsal i 2020

I 2019 stillede i alt 4 hold fra 3 klubber op til DM i futsal, som blev en meget spændende turnering, hvor Viking vandt guldet.

Dansk Døve-Idrætsforbund har i løbet af 1. halvår af 2020 bedt medlemsklubberne internt undersøge om man kunne stille med et hold til et mulig DM i futsal, det gælder både herrer og kvinder, før forbundet kunne begynde at planlægge DM i futsal anno 2020.

Klubberne har nu meldt tilbage til DDI og ud fra tilbagemeldinger kan vi konkludere at der kun er en klub, som vil og kan stille et hold til DM i futsal. Det betyder derfor vi er nødsaget til at droppe DM i futsal 2020.

Vi håber dog at interessen for DM i futsal vender tilbage, så vi igen kan arrangere DM i futsal i 2021.

Du kan faktisk hjælpe til, ved at give besked til din klub om at du er interesseret i at stille op for klubben til et eventuelt DM i futsal. Det gælder også hvis du er ikke medlem af en klub i øjeblikket.

Del