I weekenden den 11.-12. januar får det danske futsallandshold mulighed for at teste sig selv mod Norges, når de mødes i to træningskampe på Castberggård. Kampene bliver streamet på YouTube, så alle kan følge med hjemmefra.
Stream kampene live:
- Lørdag kl. 14.00: Se kampen her
- Søndag kl. 12.00: Se kampen her
De to kampe er en vigtig del af landsholdets forberedelser til en spændende sæson. I marts skal Danmark deltage i EM-kvalifikationen i Serbien, der afholdes den 12.-16. marts. Samtidig håber landsholdet på at finde økonomi til at deltage i VM i Italien, der spilles fra den 14.-27. juni.
Landstræner Michael Springborg fortalte i december, hvordan kampene mod Norge blev arrangeret på vej hjem fra træningskampene i Finland:
“Ud af det blå kommer vi hjem fra Finland. Vi står faktisk i lufthavnen, og så skriver Norges træner til en ven af mig i Brøndby og spørger, om vi vil spille træningskampe. Det norske døvelandshold i futsal er historisk set på et niveau højere end Finland, men de har ikke været så aktive de sidste par år. Det bliver spændende at se, hvad de kan, og vi skal hive spillet frem fra Finland og pudse det af inden EM-kvalifikationen.”
Kampene mod Norge giver det danske futsallandshold mulighed for at teste formen og forbedre spillet mod en international modstander inden EM-kvalifikation i Serbien.