Tekst: Ditte Folden Vind
Foto: Ditte Vind, Jens Luckenbach, 17 TVS og DDI
At debutere som landsholdsspiller i Dansk Døve-Idrætsforbund betyder ikke kun en debut på landsholdet men for mange også en debut i et tegnsprogsmiljø. De tre landsholdsspillere Thomas Karn, William Thykjær og Patrick Kristensen fortæller om deres første møde med tegnsprog, udfordringerne og fordelene ved at kunne bruge det på landsholdet men også uden for banen.
Sport og tegnsprog går hånd-i-hånd i Dansk Døve-Idrætsforbund, hvor unge landsholdsspillere ikke kun bliver introduceret til et nyt fællesskab men for nogle også et andet sprog. Ved første møde kan det være skræmmende som ny at blive mødt af et andet sprog, som man ikke før har haft berøring med. For Thomas Karn, William Thykjær og Patrick Kristensen var det nyt men også en meget positiv oplevelse at blive introduceret til et tegnsprogsmiljø på landsholdet. Kristensen er spiller på futsallandsholdet og han var en af debutanterne ved VM i futsal i 2023. Han fortæller: ”Jeg forstod ikke en meter i starten, så det var svært men på samme tid vildt spændende at være en del af.” Thykjær bakker op om den udtagelse og påpeger, hvordan man hurtigt som spiller kunne bekymre sig om sprogets indflydelse på det sociale. Heldigvis var det ubegrundet, for spillerne er gode til at inkludere hinanden. ”De er så gode til at tage os med og inkludere os nye. Når man lærer hinanden at kende, så bliver det lettere for os at falde ind i fællesskabet og sproget.”
En ny verden
For de tre spillere har landsholdet i Dansk Døve-Idrætsforbund skabt en bro til en gruppe mennesker, som de ikke har haft kontakt med før, men som de har en masse tilfælles med. For de to nyeste landsholdsspillere Kristensen og Thykjær har den ny verden bibragt et VM i futsal men også et nyt perspektiv. ”Jeg synes, det har givet muligheder for livet. Hele mit liv har jeg ikke tænkt på mine høreapparater som noget positivt, men så kom muligheden for at spille på døvelandsholdet og to måneder senere står jeg i Brasilien.” For ham har det være en ekstraordinær oplevelse og rykket til hans syn på sine høreapparater. ”Det er jo helt vildt. En vild oplevelse med noget, som ikke har været positivt førhen.”
Det samme gælder for Thykjær, som har udvidet sin horisont gennem døvelandsholdet, fordi han har mødt tegnsprogsbrugere. Det har skubbet til hans egen verden, da han slet ikke havde haft kontakt med et tegnsprogsmiljø med mennesker som ham selv før. ”Min verden er blevet større, fordi jeg har fået kendskab til en gruppe mennesker og et fællesskab, som jeg ikke vidste fandtes, ” påpeger han. Det har sat sig personligt i ham ligesom Kristensen har mærket det, ”jeg har aldrig kunne spejle mig i nogen med mit høretab og de udfordringer jeg har. Det kan jeg på døvelandsholdet.”
Ønsker at lære
Fælles for Kristensen og Thykjær er, at de gerne vil lære tegnsprog. Det ville gøre kommunikationen lettere på holdet og blandt holdkammeraterne. Derudover ville det det give en fordel, når de spiller kampe, hvor spillerne skal have deres udstyr af. ”Det ville bare være rart at kunne tegnsprog i den situation, fordi jeg synes også selv det er fedt at kunne. Det ville jo være en stor fordel, hvis jeg kunne tegnsprog i kampene,” siger Kristensen. For ham ville det være en klar fordel, da han ellers skal stå helt tæt på landstræneren for at forstå beskederne fra bænken. Med tegnsprog kunne beskederne fra og til bænken lette arbejdet og kommunikationen gevaldigt. Både Thykjær og han har planer om at tage et kursus i tegnsprog for at få et forspring, og de er ikke de eneste på holdet, som har det ønske. ”Selv trænerne vil gerne have kursus i tegnsprog for at gør det lettere for alle spillerne. Det er jo fedt,” fortæller Thykjær. For ham er det ligesom at skulle lære ethvert andet sprog, og det ville være en styrke, hvis man som ny kunne lære tegnsprog. ”Tegnsprog er jo vildt effektivt, når man ikke kan høre en fis på banen”
Vær åben
Selvom tegnsprog ikke er et krav i DDI, opfordres nye spillere til at være åbne for at lære både for at gøre kommunikationen lettere men også for at inkludere alle i fællesskabet. “Det er ikke et specifikt krav, men jeg synes, man skal være åben for at lære det,” siger Karn, som har været en del af døvelandsholdet i håndbold, siden han var 17 år. Han begår sig grundlæggende på tegnsprog men er ikke flydende. Han forstår godt, hvorfor det er svært at komme som ny, men på holdet er de helt forstående for udfordringerne: ”Der er nogle gennem tiden, som var skræmt af det, fordi de troede, det var et krav at kunne tegnsprog, men de fleste nye spillere de sidste år har jo ikke haft chancen for at lære det før.”
Når man kommer som ny vil man også blive mødt af tolke, som er med til at inkludere alle spillerne i fællesskabet omkring tegnsproget. De tolker til træningssamlinger og slutrunder og træder til, når de nye landsholdsspillere ikke forstår. Og hvis man er helt fortabt, så er der ikke længere mellem spillerne end et smil, fortæller Karn. ”Du lærer at læse kropssproget,” fortæller han, ”så når der ikke er en tolk, så finder man helt automatisk ud af det.” Således kan de nye sænke skuldrene og vide, at fællesskabet inkluderer dem, så længe de er åbne for det – og ellers står er tolke til hjælp.
Fælles udfordringer
Udover sporten er spillerne bundet sammen af fælles udfordringer uanset om de kan tegnsprog eller ej. Det er noget, debutanterne især kan mærke. For Kristensen er det noget, han især er positivt mærket af. Det er med til at gøre broen mellem talebrugere og tegnsprogsbrugere på landsholdene kortere. ”Vi har en unik forståelse og fællesskab gennem vores høretab – det kunne jeg mærke fra starten. Der er en anden gnist end i de fællesskaber jeg er en del af herhjemme, fordi vi er stærkere forbundet.” Broen mellem de to grupper er på mange måder svær, men gennem fælles forståelse af hinanden og åbenhed formår flere spillere at krydse den.
Læring gennem hinanden
De spillere der formår at krydse broen, gør det ofte med hjælp fra holdkammeraterne, som tager imod de nye og hjælper dem med at lære sproget. Noget, som Karn anerkender: ”De tog det stille og roligt, de rettede og de hjalp, og hvis man glemte et tegn, så kunne de godt gætte sig til det. Jeg lærte tegnsprog af to døve,” siger han og smiler. Noget som han gør meget, når han fortæller om, hvordan det var at lære tegnsprog. For ligesom med læring af alle andre sprog, kan der opstå sjove situationer, hvor tegn bliver forvekslet med hinanden, og det giver plads til sjov blandt spillerne.
Men det er ikke kun spillerne, som bliver drillet, det er også trænerne. På futsallandsholdet har man i 2023 ansat Michael Springborg og Thomas Hessellund, der begge er talebrugere, og under VM i futsal i Brasilien var de bl.a. centrum for drillerier, fortæller Thykjær. ”Dem har vi lavet lidt sjov med. Det gik faktisk mere ud over trænerne end os nye spillere,” siger han og griner.
Der var også hjælp at hente hos deres roomies på turen til VM, hvor især Kristensen drog gavn af sin holdkammerat. Her kunne han i afslappede rammer lære i hans eget tempo. ”Min roomie i Brasilien, Ali Dia, prøvede at lære mig lidt tegnsprog, mens vi var afsted. Så han lærte mig nogle tegn.”
Svært at lære
Selvom de kan grine af hinanden på vejen til at lære tegnsprog er det ikke ensbetydende med, at det er uden udfordringer. For de nye har mødet med tegnsprog også været et svært bekendtskab med masser af nedture, ligesom det gælder for ethvert andet sprog. Tegnene kan være svære huske samt skelne fra hinanden, og alle tre landsholdsspillere fortæller, at det er udfordrende til tider. Selv for Karn, der nu kan grundlæggende tegnsprog, var det en store udfordring. ”Jeg vil ærligt indrømme, at det er en mundfuld at lære tegnsprog, fordi der er rigtig meget med mimik og kropssprog.” Selv efter flere år på landsholdet er han ikke 100% flydende, men han har en gevinst i sin bror. ”Jeg havde den fordel, at min tvilling (Troels Karn) også var med på landsholdet, så vi kunne jo øve derhjemme. Vi snakkede tegnsprog, mens vi var hjemme og forbedrede os på den måde.”
Men ikke alle landsholdsspillere er så heldige at spille med sin bror. De fleste er afhængige af deres holdkammerater for at lære tegnsprog. Præcis dét fællesskab med holdkammeraterne har givet dem muligheder på banen men også uden for.
Muligheder på sigt
Debuten i tegnsprogsmiljøet har givet grobund for nogle tanker for både Karn, Thykjær og Kristensen. For dem er det vigtigt at kunne bidrage positivt til broen mellem tegnbrugere og talebrugere – også i fremtiden. Ved at lære tegnsprog kan de hjælpe med at nedbryde tabuet og distancen mellem de to grupper. For Thykjær har det også sat gang i tankerne om fremtiden. ”Det ville være givende at kunne bygge bro mellem tegnbrugere og talebrugere i arbejde – ligesom sporten gør for os.” For ham er det vigtigt at kunne tage fællesskabet med ind på arbejdsmarkedet, når han er færdig med studiet i Århus, da han gerne vil opbygge et netværk. Det er hans egen drøm, at han gennem brobygning kan gøre en forskel for folk som hans holdkammerater, som er afhængige af tegnsprog. ”Det kunne være fedt at gøre det i et større perspektiv, så mine holdkammerater lettere kan finde et job.”
For Karn har introduktionen til tegnsprog også givet ham nogle gode oplevelser i sin dagligdag, hvor han har kunne hjælpe som ”amatatørtolk”. Selvom han ikke vil proklamere sig som flydende på tegnsprog, har det alligevel været nok i situationer, hvor en hjælpende hånd er nok. ”Jeg har bl.a. haft en episode på en restaurant, hvor kom en gæst ind, som talte tegnsprog, og så måtte jeg lige træde til for at tolke for gæsten. Gæsten var så glad og taknemmelig for, at jeg kunne tolke for hende.” Sådan noget sætter sig i Karn, som bare holder af at være en lille del af et større tegnsprogsfællesskab.
Og ligesom mødet med en ny kultur er med til at åbne os for andre mennesker, har døvelandsholdet ligeså bidraget med en større horisont for landsholdsspillerne. ”Dét at lære tegnsprog har åbnet en ny verden,” siger Karn, når han skal indkapsle hans tid på døvelandsholdet. Trods udfordringer og frygten ved at springe ud i noget nyt, formår døvelandsholdene at gribe nye og samtidig gøre vejen kortere mellem talebrugere og tegnsprogsbrugere.