Udgivet i Døvebladet d. 1. marts 2023
Ørkenstøvet har netop lagt sig over et af historiens mest omdiskuterede verdensmesterskaber i fodbold, der til trods for politisk modstand blev afviklet i Qatar. Danmark deltog, men underpræsterede – måske fordi pressen og befolkningen satte spørgsmålstegn ved beslutningen om dansk deltagelse. Fyldte det politiske pludselig mere end det sportslige? Vi har mødt formand for DDI, Michael Weber Steenberg og taget temperaturen på hvordan DDI agerer i en stadig mere politiseret sportsverden.
Området emmer af sport og man føler sig lidt lille, når man går rundt mellem de store bygninger for at finde indgangen til DDI´s kontorer i Idrættens Hus ved Brøndby Stadion. På vinduerne i en stor glasgang mellem to bygninger står med store hvide bogstaver “Bevæger Danmark” og på det store indgangsparti til hovedbygningen er der på husfacaden et stort flammende DIF-logo med de olympiske ringe nedenunder (Danmarks Idrætsforbund).
Vi bliver taget godt imod af formanden, der fører os ned ad en kontorgang, hvor der på væggene er fyldt med plakater, medaljer, pokaler, blade og billeder mm. På kontoret i den fjerneste ende ad gangen, bliver vi bedt om at tage plads ved et bord. Rundt om os på kontoret står mannequin-dukker iklædt sportstøj forsynet med DDI-logoer og ”Danmark” skrevet på ryggen. I disse omgivelser begynder Michael Weber Steenberg at forklare os om det politiske arbejde i DDI, som han mener kan deles op i to spor. Det ene spor omhandler det internationale samarbejde med andre lande og det andet omhandler det nationale arbejde – vi vælger at se nærmere på det internationale spor.
EDSO – Ingen kvinder i bestyrelsen
Internationalt er DDI med på europæisk plan i European Deaf Sports Organization (EDSO). Her sidder Danmark, ligesom de øvrige europæiske lande med ved bordet, når der skal forhandles om sportspolitiske emner. Et af disse emner kunne f.eks. være hvilke sportsgrene, der skal være repræsenteret i EDSO og meget mere; men Danmark er også med, når der skal vælges bestyrelse på det overordnede beslutningsorgan – EDSO-kongressen – som finder sted hvert andet år.
EDSO´s bestyrelse vælges for en periode på 4 år og det seneste valg var ved kongressen, der fandt sted i Belgien i oktober 2022. Her spillede Danmark en stor rolle i den ballade der udviklede sig, da de nordiske lande havde opdaget, at der ikke var én eneste kvinde blandt de opstillede kandidater og derfor forsøgte at få to kvindelige kandidater stillet op, efter fristen for opstilling var udløbet. Det blev, til stor skuffelse for Danmark og de øvrige nordiske samt baltiske lande, afvist at de to kvinder fra Norge og Finland kunne få lov til at stille op. Det var muligvis fordi nogle af landene var bange for at deres opstillede mandlige kandidater så ikke ville blive valgt, men kampen blev dog ikke opgivet.
“Det handler om indflydelse og Danmark har igennem tiden fået skabt sig et pænt stort navn”, siger Michael Weber Steenberg, imens han beretter om det famøse bestyrelsesvalg, der under dramatik endte med at to bestyrelsesposter slet ikke blev besat. Dette var blandt andet fordi en mandlig kandidat fra Irland trak sig og to andre ikke fik nok stemmer til at blive valgt ind, idet man skulle have 50 procent af stemmerne for at blive valgt.
”Jeg har 7 lande i ryggen”
Michael Weber Steenberg
“Når jeg siger noget bliver der lyttet, det kan jeg mærke”, siger DDI-formanden og forklarer at Danmark efter valget lagde pres på og opfordrede EDSO´s nyvalgte bestyrelse til at pege på to kvinder til at udfylde de nu opståede tomme sæder i bestyrelsen.
Det er da heller ikke ord uden vægt, når de kommer fra Danmark, hvis man skal tro formanden, der forklarer at han har et tæt samarbejde med især de andre 7 nordiske og baltiske lande, som sammen med Danmark er samlet i et forbund – Nordic Balticum Deaf Sport Federation(NBDSF) – Michael Weber Steenberg er også formand for NBDSF. Også Belgien, Holland og et par andre lande er nogle som Danmark typisk er ret tætte med. “Jeg har 7 lande i ryggen og vi er ofte ret enige, men selvfølgelig ikke på alle punkter – så taler jeg med andre lande om det vi ikke er enige om” siger han og retter sig op i stolen, med en alvorlig mine, der efterfølges af et tilfreds smil.
Næstformanden, Anders Kircheiner og formanden Michael Weber Steenberg til EDSO-kongres i Belgien
LGBTQIA+-fjendtlig vicepræsident
Et af punkterne, der bestemt også skabte uenighed blandt landene til den seneste EDSO-kongres, var valget til vicepræsident for EDSO. Valget faldt ud til fordel for den kontroversielle ungarske højrefløjs politiker, Gergely Tapolczai, der sidder i det ungarske parlament for partiet Fidesz. Partiet, der er stiftet af Ungarns præsident, Victor Orbán, er beskyldt for at være antidemokratisk og antisemitisk, ligesom Ungarn flere gange er blevet kritiseret af EU for at vedtage lovgivning, der krænker LGBTQIA+-personers rettigheder.
”Hans holdninger må være hans egne, så længe han arbejder for sporten”
Michael Weber Steenberg
”Det var ikke alle lande, der forstod problemet” fortæller DDI-formanden om de andre landes holdning til det, ifølge ham, dårlige signal, som valget af Gergely sender udadtil. Selvom han flere gange forsøgte at forklare hvor vigtigt det var at EDSO havde nogle gode forbilleder og repræsentanter for de værdier de står for og oplyste de andre lande om Gergelys politiske baggrund.
”Der kom en del kritiske kommentarer på vores Facebook-side”
Michael Weber Steenberg
”Hans holdninger må være hans egne, så længe han arbejder for sporten”, sådan var holdningen blandt flere lande uddyber Michael Weber Steenberg. Han kører hånden hen over panden og forklarer at Danmark ikke stemte på Gergely, men alligevel måtte stå til regnskab for valget af ham efter hjemkomsten til Danmark. ”Vi måtte svare på en masse spørgsmål om hvorfor han blev valgt og der kom en del kritiske kommentarer på vores Facebook-side”.At det netop var kønsfordelingen i bestyrelsen samt valget af en LGBTQIA+-fjendtlig vicepræsident og ikke fravalget af sportsfiskeri som ny idrætsgren i EDSO, der kunne få folk hjemme i stuerne op af stolene vidner om at den samfundspolitiske dagsorden fylder meget, også i sportens verden – og måske fylder politikken mere og mere i forhold til det sportslige.
ICSD – fokus på kvinder i bestyrelsen
DDI er også på verdensplan repræsenteret. Dette i International Committee of sports for the Deaf (ICSD), der tæller 119 medlemslande fra hele verden.
”Der er mange kulturelle forskelle landene imellem”
Michael Weber Steenberg
I modsætning til EDSO kan man i ICSD faktisk godt finde ud af at vælge kvinder ind i bestyrelsen, for her er 2 ud af hovedbestyrelsens 11 medlemmer nemlig kvinder og tilbage i 2005 var præsidenten for ICSD en kvinde. Ved den seneste ICSD-kongres i september 2022 havde man særligt fokus på at få valgt flere kvinder ind i bestyrelsen og man drøftede hvordan en ændring i vedtægterne kunne sikre en bedre ”Gender balance”. Det betyder ifølge DDI´s formand dog ikke at man så er mere enige i ICSD, for det er man langt fra.
”Der er mange kulturelle forskelle landene imellem” siger han og fortæller hvordan han oplevede dette til ICSD-kongressen, hvor nogle lande slet ikke kunne forstå hvorfor der overhovedet skulle diskuteres kønsforskelle og LGBTQIA+. Det er måske fordi man i disse lande ser stort på rettigheder for såvel kvinder som for LGBTQIA+-personer og at man har et helt andet syn på disse emner. Debat blev der alligevel og der kom, ifølge formanden, nogle gode diskussioner ud af det.
Danmark stemte på kongressen for, at man skulle nedsætte et udvalg, som skal arbejde videre med emnet og følge udviklingen i den Internationale Olympiske Komité (IOC) for at se hvordan de håndterer disse emner. ”Der kan måske være noget som kan overføres fra IOC til døvesporten” lyder formandens forklaring på hvorfor man stemte for forslaget.
Det er også til ICSD-kongressen at der besluttes hvilke lande, der skal være værter ved de store sports-events, såsom VM og Deaflympics(DL). Med tankerne rettet på det netop afviklede fodbold-VM i Qatar, spørger vi formanden om et lignende scenarie kunne forekomme i døve-verdenen. Hvad ville der mon ske hvis Qatar eller en anden stat med stor pengepung og hang til at se stort på menneskerettigheder bød ind på Deaflympics?
”Lande der gerne vil arrangere mesterskaber, hænger ikke ligefrem på træerne, men der ville helt sikkert blive en stor diskussion” siger formanden og afviser, at Danmark kunne finde på at stemme til fordel for Qatar eller andre lande med tvivlsomme holdninger.
Læserne kan da også være ganske rolige, det næste Sommer Deaflympics skal afholdes i Tokyo i 2025.
Danmark forlangte udelukkelse
Danmark har også opbakning fra sine 7 ”gode venner” på verdensplan og i forholdet til ICSD. Det så man senest i marts 2022, hvor Danmark sammen med de øvrige NBDSF-lande, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen reagerede på den russiske invasion af Ukraine. Formændene fra de 7 lande underskrev et fælles brev til ICSD, hvor de forlangte at Rusland og Hviderusland blev udelukket fra Deaflympics, som skulle afholdes i Brasilien i maj samme år. Resultatet blev som ønsket, at de to krigsførende lande blev udelukket.
Beslutningen om at udelukke døve og hørehæmmede – der jo nok næppe sendes til fronten som soldater og dermed ikke tager direkte del i krigshandlinger – kan virke som udelukkende symbolpolitisk og uden hensyntagen til opgaven med at varetage alle døve og hørehæmmede sportsudøveres interesse. Det er DDI´s formand ikke enig i, når vi spørger ind til bevæggrunden for at forlange udelukkelse af de to lande.
”Det var af hensyn til den fair konkurrence, for selvom det ikke er døve, der bomber døve, så ville de ukrainske atleter ikke have de samme betingelser for at forberede sig til Deaflympics, når russerne bombede deres haller og baner” siger han og fortsætter ”de havde jo ikke mulighed for at træne under sikre og optimale forhold, i modsætning til russerne og hviderusserne”. Det var altså ud fra et sportsligt hensyn og ikke med et rent politisk motiv at beslutningen blev taget. Formanden slutter interviewet af med at forklare, at politik generelt i sportens verden har taget mere og mere over i forhold til hensynet til sporten og sportsudøverne. ”Det er det samme jeg ser i døve-idrætten, det går bare fem gange hurtigere”.