Karl Johan Nybo stopper som landstræner for DDI

I april 2019 skrev vi under med Karl Johan Nybo som ny landstræner for den, dengang, nyoprettede idrætsgren, discgolf. Det var en stor glæde at vi kunne signere med en 13-dobbelt dansk mester, som samtidigt var blandt verdens bedste indenfor den hurtigtvoksende idrætsgren. Derfor havde vi også ambitiøse forventninger til DDI’s nye discgolflandshold.

Kort efter kontrakten var underskrevet kom COVID-19 i vejen for de planer der var lagt, hvilket betød at landsholdet fik en svær opstartsperiode, på trods af at vi oplevede stor vækst i antallet af nye medlemmer.

Her i eftertiden er der sket flere ændringer som begge parter har været nødt til at tage højde for. En af de væsentligste faktorer er Karl Johans tid og prioritering. Konsekvensen heraf vil gøre udfordrende at finde den nødvendige tid til DDI’s landshold. Derfor er begge parter nået til enighed om ikke at forlænge kontrakten.

Selvom samarbejdet med Karl Johan Nybo som landstræner slutter, så har Karl Johan tydeligt givet udtryk for at han fortsat gerne vil være en del af discgolfen i døveidrætten. Derfor vil han stadig tilbyde sin hjælp og sin tilstedeværelse i forbundet, i det omfang det er muligt.

På forbundets vegne takker vi Karl Johan Nybo for hans indsats som landstræner. Karl Johan var blandt andet med til at gennemføre to discgolf-arrangementer, og var ligeledes med til arrangere DDI’s to første uofficielle DM for døve i discgolf.

Dansk Døve-Idrætsforbund skal nu i gang med at finde en ny landstræner til posten, hvorfor vi planlægger at udgive et stillingsopslag i den nærmeste fremtid.

Del

Font Resize