Gode resultater til danske cykelryttere

Da de danske cykelryttere, Michael Pausgaard og Bruno Ottesen satte fødderne på pedalerne på dagens 31 km enkeltstart, var det med gode ben og god forberedelse på cyklen. De to ryttere havde nemlig dagen forinden kørt ruten igennem for at kende vejens beskaffenhed og for at lægge en plan for hvordan de skulle gribe opgaven an.

Danskerne vidste præcist hvor vendepunkterne var og hvor stigningerne, som der var mange af kom. Den samme professionelle tilgang til opgaven burde andre nok også have haft, for undervejs i løbet blev en af de andre ryttere nemlig diskvalificeret for ikke at overholde anvisningerne for et af vendepunkterne – han vendte simpelthen for tidligt.

Dagens løb bød på mere dramatik da en hollandsk rytter væltede efter hans dæk var eksploderet. Han slog sig utvivlsomt, men kom dog ikke alvorligt til skade – heldigvis.

Det var bestemt en udfordrende rute de to danske ryttere skulle ud på. Ikke mindst de 450 højdemeter, det fugtige klima og den ujævne asfalt gjorde betingelserne vanskelige.

Udfordringerne til trods blev der trådt igennem i pedalerne fra de to ryttere, der ikke er helt unge længere. Med sine 56 år imod Bruno Ottesens ”kun” 49 år er Michael Pausgaard alderspræsidenten af de to.

Alder er som bekendt bare et tal og de to ryttere kan bestemt give yngre ryttere baghjul, ikke mindst når man som Michael Pausgaard har samme fedtprocent som fodboldspilleren Ronaldo – 7,5%.

Med en hastighed, der til tider kom op på 76 km/t, varer det nok mange år inden cyklen skal byttes ud med en rollator får alderspræsidenten, der i tiden 51:16 kørte sig op på en flot 14. plads.

Bruno Ottesen havde også fundet et godt tråd i pedalerne og kørte sig i tiden 57:18 op på en 20. plads.

De to ryttere kunne bestemt være stolte af deres præstation og repræsenterede de rød-hvide farver på forbilledlig vis.

Du kan se optagelser fra løbet her

Del

Font Resize