DM Golf 2019 spilles i weekenden

Det glæder Dansk Døve-Idrætsforbund rigtigt meget, at vi nu officielt kan sige at DM (Danmarksmesterskabet) I golf kan gennemføres her i weekenden, lørdag den 14. til søndag den 15. september. DM skal afholdes på Sjælland, og vi er utrolige taknemmelige for at Greve Golfklub vil stille bane og alle deres faciliteter til rådighed for os, så vi får et super spændende DM.

Der er i alt 14 deltagere, som skal dyste mod hinanden om titlen om at blive Danmarksmester 2019. Deltagerne til DM kæmper også om at komme i betragtning til næste års udtagelse til VM 2020 i England, da det er en af kravene fra forbundets side, at man deltager i DM for at være berrettiget til at blive udtaget. 

Danmarksmesterskabet bliver afviklet i 3 forskelige rækker: 

1. DM-A: Handicap max 17,9 – slagspil, brutto - herrer/damer (gul tee / rød tee) 

2. DM-B: Handicap 18-36 – stableford – herrer/damer (gul tee / rød tee) 

3. DM Senior (55 år og opefter) - stableford – herrer/damer (blå tee / rød tee)

 

Deltagerlisten for de 3 rækker:

DM-A 
1. Lasse Emil Nielsen 
2. Lasse Niklas Behncke 
3. Dirk Jan Holm van de Wal 
4. Michael Rohde 
5. Troels Dyhr 
6. Morten Jørgensen 

DM-B 
7. Matthias Holm Runarsson 
8. Martin Astrup 
9. Claus Jul Larsen 
10. Randi Louby 

DM Senior 
11. Sten Fischer 
12. Niels Jørgensen 
13. Bent Brøndum 
14. Ole Artmann

 

Alle rækkerne bliver afviklet over 2 x 18 huller fordelt over 2 dage. Der spilles efter DGU reglement plus gældende lokalregler for Greve Golfklub. DDI’s reglement vedr. overholdelse af høregrænse plus ikke anvendelse af høreapparat er ligeledes gældende. 

 

Programmet for DM ser således ud:

Lørdag den 14. september 
Kl.11.00 - 12.00 Ankomst og registrering 
Kl.13.00 - 17.30 DM Golf 1. runde 
Kl.19.00 - 23.00 Middag og socialt samvær 

Søndag den 15. september 
Kl. 07.00-07.30 Ankomst og registrering 
Kl. 08.00-12.30 DM Golf 2. runde 
Kl. 13.30-15.00 Frokost 
Kl. 15.00-15.30 Afslutning 
Kl. 15.30-16.00 Afrejse

 

Du kan følge med i DM Golf 2019 på GolfBox.

Dansk Døve-Idrætsforbund ønsker alle spillerne rigtig god fornøjelse i weekenden.

 

 

/JTK og NK

17 september 2019

Der ventede sig en spændende weekend med massere af nye ting for Dansk Døve-Idrætsforbunds to håndboldlandshold.

I jagten på at komme rundt i landet og blive set, var...

11 september 2019

Dansk Døve-Idrætsforbund arrangerede i 2015 det første surfcamp-event i Portugal, som var en stor succes. Det har vi derfor besluttet at gentage i 2020, men denne gang bliver...

06 september 2019

Den 28. september afholdes ...