Den danske Deaflympics 2021-komité er sammensat

Hovedbestyrelsen har godkendt indstillingen af kandidater til Denmark Deaflympics 2021-komité fra Chef de Mission, Joachim Thor Krøyer. Komitéen vil blive ansvarlig for den danske deltagelse til Deaflympics den 5. til den 21. december 2021, i Caxias do Sul i Brasilien.

Denmark Deaflympics 2021-komitéen

  • Chef de Mission, Joachim Thor Krøyer
  • Vice Chef de Mission, André Wang Kobberholm
  • Per Sørensen (team koordinator)
  • Kristian Bernt Knudsen (økonomi)
  • Michael Weber Steenberg (politisk arbejde)

Komitéen havde første møde i Idrættens Hus i Brøndby tirsdag den 9. juni, og komitéen er nu gået i gang med planlægningen og forberedelserne frem mod næste års helt store idrætsbegivenhed. Der er nemlig mange opgaver som skal varetages. Komitéens har blandt andet ansvar for at sørge for optimale rammer omkring selve rejsen, både når det kommer til hotel, transport, samt beklædning. Herudover vil Deaflympics 2021-komitéen også holde tæt kontakt til ICSD (International Committee of Sports for the Deaf) og værtbyens organisationskomité.

Joachim Thor Krøyer udtaler: “I løbet af september 2020 vil Denmark Deaflympics 2021-komitéen melde mere ud omkring de danske udtagelseskrav til Summer Deaflympics 2021, samt udtage både atleter, trænere og ledere til Summer Deaflympics 2021. Det betyder, at vi allerede nu har et overblik over de idrætsgrene som skal med, og alle atleter skal igang med deres træning og arbejde for at kunne komme ind i billedet til en udtagelse, for det er en stor ære og stolthed at repræsentere Danmark til Summer Deaflympics.”

Del