DDI laver en kanon aftale med Enjoy Sport

Dansk Døve-Idrætsforbund har idag endnu en aftale om samarbejde og sponsorat med Enjoy Sport til og med 2022.

Det hele startede med at Hubert S. Freynhofer henvendte sig til landstræneren Per Sørensen om en form for støtte til herrelandsholdet frem mod EM. Hubert ville hjælpe landsholdet med en Ball Launcher til landsholdets samlinger frem mod EM. Dette tilbud kunne Per ikke afslå, da han netop havde en Ball Launcher på ønskelisten omkring landsholdet. Så en aftale om at Hubert kommer 3 gange op til EM og hjælper med træningen faldt på plads i samarbejde med Joachim Thor Krøyer. Hubert og Ball Launcheren hører til hos Enjoy Sport, og Hubert ville ikke nøjes med at hjælpe med Ball Launcheren. Så han undersøgte om der var andre muligheder for at kunne hjælpe Dansk Døve-Idrætsforbund med. Dette er selvfølgelig uden for landstrænerens ansvarsområde, så her fra tog Joachim Thor Krøyer over, som nu har forhandlet en aftale hjem til forbundet i forbindelse med profilbeklædning, rejsetasker og om forskellige materialer til landsholdene f.eks taktiktavler, maps til trænere og ledere, maps til spillerinformationer og diverse udstyr til træning m.v., og som ekstra gevinst til fodboldlandsholdet, så har vi nu en Ball Launcher til alle landsholdets samlinger til og med 2022.

Enjoy Sport ved Anders Risbjerg udtaler "Enjoy Sport har i mange år serviceret flere foreninger indenfor handicap idrætten. Herigennem har vi erfaret en manglende fokus og service, som den øvrige del af idrætten nyder godt af, når det kommer til støtte og opmærksomhed. Hos Enjoy Sport er vi af den opfattelse, at alle sportsgrene og idrætsudøvere er lige vigtige og har fortjent den samme fokus. Det er uanset om det er professionelle, amatører eller udøvere der har specielle udfordringer. Sport er sjovt, sundt og samlende og er med til at skabe fællesskaber og relationer, på tværs af grupper og personer. Derfor vil Enjoy Sport gerne være med til at støtte Dansk Døve-Idrætsforbund."

the-ball-launcher-p21-43_image.jpeg
Foto: Ball Launcher

Vi har talt med landstræner Per Sørensen, og han udtaler følgende: ”Jeg er yderst begejstret, endnu et firma har valgt at kigge i Dansk Døve-Idrætsforbunds retning, og vilkårene for f.eks. fodboldlandsholdet er blevet endnu bedre. Jeg er superglad for at vi kan få lov til at gøre brug af Ball launcheren, en sådan har stået højt på min ønskeliste længe og nu er den kommet ind ad bagdøren takket være Hubert S. Freynhofer og Enjoy Sport. Så det er svært ikke at være optimistisk og glad lige nu. Der er simpelthen sket så meget de sidste 14 dage, og jeg er enormt glad på spillernes og DDIs vegne. Og faktisk er det allerbedste at helt i min ånd, er det ikke bare en aftale som er god for herrelandsholdet i fodbold, det er en aftale som kommer alle i Dansk Døve-Idrætsforbund til gode.

Om Enjoy Sport:

Enjoy Sport har som mål at være den bedste samarbejdspartner for især små og mellemstore foreninger og sportshold. Alle ansatte i Enjoy Sport har en baggrund indenfor sport enten som træner/holdleder eller i bestyrelsesarbejde, så vi kender alle de daglige udfordringer, som små hold og foreninger har. 

Dansk design
Går du efter dansk design og gode priser? Så tjek vores kollektion af tøj fra danske Pitch Stone og IK.Pitch Stone og IK laver kvalitetstøj i dansk design og har et bredt sortiment af jakker, trøjer, poloer og bukser til både mænd, kvinder og børn.
Enjoy Sport har et stort udvalg af tøj fra Pitch Stone og Imagekompagniet, så hvis du leder efter tøj i lækkert dansk design og til en god pris, kan du finde det her hos os.

Tysk kvalitet
Enjoy Sport er dansk forhandler af det meget anerkendte tyske mærke JAKO Sportwear, som bl.a. er tøjsponsor for de to tyske fodboldklubber Bayer 04 Leverkusen og Hannover 96. Sammenlignet med konkurrerende mærker i Danmark er JAKO Sportwear's kvalitet i top og med 10-20% lavere priser end tilsvarende produkter i samme kvalitet. JAKO Sportswear er kendt for sit store udvalg og holdbarhed, og det gør os yderst leveringsdygtige i sportstøj og –udstyr i høj kvalitet.

Handicapidrætten er vigtig for os
Vi har igennem længere tid haft et godt samarbejde med handicapidrætsforeninger. Derfor har netop denne målgruppe et specielt fokus hos os. Vi giver os tid til at lytte og sætte os ind i, hvilke ønsker og behov denne gruppe har, og vi sætter en ære i at skaffe netop det, som bliver efterspurgt. Er du interesseret i at høre mere om vores specielle fokus indenfor handicapidrætten, skal du ikke tøve med at kontakte os.

/JTK

14 april 2019

Albertslund Futsal Forening støtter igen Dansk Døve-Idrætsforbund.

Søndag den 28. april afholder Albertslund Futsal Forening (AFF) et indendørsstævne på...

12 april 2019

Discgolf i spændende udvikling hos DDI

I starten af 2018, havde hverken Dansk Døve-Idrætsforbund eller nogle af klubberne discgolf på programmet. Da...

12 april 2019

3 måneders praktik hos Dansk Døve-Idrætsforbund har klædt mig på til erhvervslivet.

Trine Tønnesen er 20 år og bliver til sommer færdiguddannet...