Nassor har sagt ja til at være ambassadør for kampagnen 'Slip
fordommene'. Han er 21 år og uddannet smed. I dag går han på
fodboldakademiet i Århus og hans drøm er en dag at blive professionel
fodboldspiller.
Vi har kort interviewet Nassor om hvorfor han har valgt at deltage i
kampagnen, "Jeg vil være et godt forbillede for unge her i Danmark, og
jeg er stolt over at være stolt ambassadør for DDLs kampagne", sagde
han.
Nassor har desværre selv oplevet fordomme som døv fodboldspiller, "Da
jeg pga. min alder blev rykket op til senior sagde min træner at jeg
var en god spiller, men han vil ikke bruge tid på mig fordi jeg er
døv!"
Nassor lod sig ikke slå ud af det træneren sagde, men blev ved med at
tro på sig selv og sine fodboldevner. "Det var hårdt, men jeg kom
videre og jeg er blevet mere tykhudet med tiden og det giver mig også
en styrke at mærke at jeg bliver bedre og bedre til fodbold", siger
Nassor.
|

Nassor Salim
Foto: DDL
|