Dansk Døve-Idrætsforbund - DDI

Forside > Nyheder > DDIs Deaflympics atleter udfordres i morgen på DR 1

DDIs Deaflympics atleter udfordres i morgen på DR 1

Dato: 22. januar 2010

Hver lørdag vises programmet Tidens Tegn på DR 1 og i morgen lørdag d. 23. januar vil du kunne følge syv af DDIs Deaflympics atleter der skal se hvem der kan cykle hurtigst op ad en 22km lang stejl stigning.

Programmet Tiden Tegn handler denne gang om at udforske sine fysiske og psykiske grænser. Syv toptrænede sportsfolk indenfor dansk døveidræt, nogle af dem kendt fra Deaflympics, bliver sat på en hård prøve:Hvem kan på cykel nå hurtigst op på toppen af Mont Ventoux i Frankrig, et bjerg med en 22 kilometer stejl stigning?

Det er en strækning, som indgik i sidste års Tour de France, og som er frygtet blandt turens cykelryttere. Undervejs kommenterer Brian Holm, der selv flere gange som professionel cykelrytter har kæmpet sig op på toppen af det legendariske bjerg. 

Programmerne sendes hver lørdag kl. 11 til 12 på DR 1. De bliver genudsendt på samme kanal fredag formiddag.

Du kan også se programmerne på Internettet.

Kilde: Døvefilms hjemmeside www.deaftv.dk


MSA
Copyright © Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI)