Dansk Døve-Idrætsforbund - DDI

Forside > Forum

Velkommen til DDIs Forum

Formålet med DDIs forum er f.eks. at ønske landsholdene held og lykke, give dem ros for deres præstationer, takke for en god BUM weekend mm, udtrykke hvem man tror der vinder guldet mm.

OBS: Forumsiden kan ikke bruges til at stille spørgsmål til DDI. Har du spørgsmål til DDI skal du kontakte Sekretariatet eller Hoved Bestyrelsen direkte.

Webredaktionen forbeholder sig til enhver tid ret til at fjerne indlæg fra debatterne, hvis der er tale om et anonymt indlæg, eller indlæg der har karakter af at være chikane mod andre.

God fornøjelse med forummet – håber du får glæde af det.



04-03-2010 06:25:37

Tonny Mundt:

Hej Anders.

Nu er der jo ikke lang tid til at forberede sig til EM, så jeg har da en klar forventning om at landsholdet får ørenlyd omkring planlægningen, 3 samlinger + 2 træningskampe hvoraf den ene bliver en opvisningskamp i Københavnsområdet mod et divisionshold (i juli) i efteråret forventes snarest at være på plads da jeg ikke har hørt noget om datoer for efteråret endnu + jeg har en klar forventning om at landsholdet skal have mulighed for at samles 1 gang om måneden frem i perioden februar/marts til juni inden EM. Der vil ikke blive ugenlige samlinger.

/ TM
03-03-2010 12:08:29

Anders Kirchheiner:

Hej Tonny.

Om jeg var med på mødet eller ej har ingen betydning for sagen. Jeg skriver på fodboldudvalgets vegne, hvorfor jeg har fået min information vedr. kampdage af Magnus Madsen. Om du var med da det blev diskuteret eller ej er også ligemeget, da du stadig skal have informationen om kamp weekenderne af DDI, da det er dem der har fastlagt dem.
Mht. booking af bane og dommer, så har Døvania booket det i god tid. Vi venter bare på bekræftelser fra KBU og Sundby Idrætspark.
Lad mig slå fast at jeg forventer at det er DDI som arrangerer et muligt møde, da det er dem som er organisationen bag Døveligaen.

Mvh Anders Kirchheiner
02-03-2010 20:43:50

Tonny Mundt:

Hej Anders.

Så vidt jeg så var du ikke med ved mødet i Dalum i sommers, kun Magnus Madsen var der fra Døvania.

Planen var at jeg var "på banen" med de ting jeg havde nogle kommentarer til på dagordenen, da jeg havde været afsted i 3 dage med landsholdet op til dobbeltlandskampene mod Irland, og mødet startede ca. 1 time efter kampen var slut, og kampdagene var ikke med i de punkter jeg ville have debatteret, da jeg gik inden det blev fastlagt.

Det vil da være fint med et møde med klubberne om forventninger, men i bund og grund er det ud fra turneringsprogrammet at man skal være på forkant med hvornår man vil spille kampene, derefter booke hos union/klub hvor man spiller hjemmekampe, booke dommertrio og det skal man allerede undersøge i januar/
februar (forår) og i juni/juli (efterår), så undgår man flytning af kampe med 1-2 ugers varsel som er set før.


















02-03-2010 16:31:05

Anders Kirchheiner:

Hej Peder og Tonny.

Peder, jeg henviser til pensionerede døve, altså dem som ikke befinder sig på arbejdsmarkedet. Ikke pensionerede døve fodboldspillere som du har forstået det.
Tonny, der er en forskel på om man er ung eller gammel. De pensionerede folk har tid til at yde en optimal indsats, hvor de ”yngre” folk har alle mulige andre ting at tage stilling til som Peder nævner.

Jeg synes at det er vigtigt at få diskuteret de ting der bliver sagt herinde, da som jeg nævner, er det vigtigt at finde en måde for hvordan vi kan få det til at fungere optimalt. Så kan vi samtidig blive fri for at diskutere tingene herinde, hvis vi alle formår at finde en løsning på tingene igennem et forbedret samarbejde.

Tonny, jeg kan godt se at det gik lidt for hurtigt mht. at samlingen blev aflyst pga. kampprogrammet. Men jeg holder stadig fast i at du i sommers fik besked om hvilke weekender der bliver spillet døveliga kampe. Det var som tidligere nævnt DDI der fastlagde hvilke weekender kampene skulle spilles i, så det er ikke klubberne du skal have besked af, men DDI.
Klubberne skal dog give besked om kampen bliver spillet en lørdag eller søndag, samt tidspunkt. Men det har ikke nogen betydning for om der kan arrangeres landsholdssamling eller ej.

Jeg synes det kunne være en god ide med et møde mellem klubberne og dig, hvor de forskellige kunne få fremlagt hvilke forventninger man har til hinanden og hvordan man sammen kan løse opgaverne på bedst mulig vis.

Mvh Anders Kirchheiner
01-03-2010 21:04:00

Tonny Mundt:

Hej Anders.
Hvis du læser grunden til aflysningen igen har det INTET med planlægningen at gøre, og jeg gør netop opmærksom på at jeg først kan planlægge erstatningssamlinger når jeg har alle datoer, fordi det som regel på møderne bliver bestemt hvilke weekender man skal spille kampene, og dem har jeg ikke fået før i denne weekend - og jeg ved ikke en gang hvornår mødet blev holdt.
Jeg havde ydermere en samling i sidste weekend i maj på benene, men der opdagde jeg efterfølgende at der var kampe arrangeret.
Jeg har været træner/leder i snart 20 år og om man er ung eller gammel har ikke den store betydning, for det vigtigste er om man har tid og overskud til at give et nap i en forening ved siden af sit privat- og
arbejdsliv/studie
01-03-2010 20:16:28

Peder Sørensen:

Hej alle.

Jeg har som gamle fodbolddreng fulgt lidt med i debatten. Sjovt er det at der nu er kommet en stor interesse for at komme på "holdet" hvilket sjældent er set. Ihvertfald hvis man ser på at der gåes meget op i hvem der udtaget og ikke. Positivt for det bekræfter interessen frem til 2011.
Trænere er ikke ens og har helt sikkert også deres favoritter og helte blandt spillerne. Tro mig, så kan de nok ikke holde sig neutrale på det område, og fair nok, fordi trænere har hver deres filosofi omkring hvordan fodbold skal spilles. Til det leder de efter de typer de ser ind i rollene på banen, og hvem de har tidlid til.

Det vil således ikke være hvem der er bedst mand mod mand, men mere hvem der fungere sammen. Jeg skal ikke gøre mig klog på Tonnys udtagelse eller hans måde at kører tingene på, for jeg har aldrig haft ham som træner. Men det gør mig alligevel lidt ærgerligt, at der er så meget ballade omkring dette med fokus i, hvad han har sagt og skrevet her.
At være fodbold ledere er frivilligt og koster mange timer er ikke nyt, det ved alle, men at nogen skulle have mere tid end andre kan nok diskuteres. Anders kommer med noget om at vi pensionerede fodboldspillere skulle tage mere over fordi vi har mere tid, det sagde jeg også dengang jeg selv var ung og synes livet var for hårdt. Vi pensionerede fodboldspillere har også arbejde, og nu har vi sikkert også børn. Og så spørger jeg, hvis jeg skulle vælge mellem og støtte mine egne børn i deres fritids interesser eller bruge tiden i en døve klub hvad skulle jeg så vælge?
Jeg bruger 4-5 dage om ugen på at støtte mine børn til transport og kamp. Nogle vil mene de selv kan tage afsted, men det gør man bare ikke. Jeg tror mange fodbold pensionerede er i den samme situation.
Men Anders jeg vil dig give dig ret i at det ikke strømmer med ros og anerkendelser for de frivillige som trods alt gør noget og bruger tid på det. DDI er også frivillige og har ikke mere tid end vi andre(blotset fra konsulenterne). Forskellen er nok at det resourcer og overskud der er forskellen.

Til sidst vil jeg bare nævne den evige krig om at få kampe på plads i døveligaen. Der har alle dage siden klubberne selv skulle planlægge kampe været problemer med at få dem arrangeret. Klubber vil jo gerne have størst fordel af dem, og så er det jo derefter. Hvis Real madrid ikke kunne få Ronaldo med i en kamp, kan de så få den flyttet? Iår har vinteren været hård, så det bliver svært at finde baner der spilles på, glæder mig til at se hvad superligaen stiller op.

Husk det er på træningsbanen I bliver bedre, ikke ved at bruge timer her.
01-03-2010 16:15:44

Anders Kirchheiner:

Hej Tonny.

Jeg vil som Døvanias fodboldleder gerne komme med min udlægning af diskussionen omkring landsholdets aflyste træningsweekend.

Jeg kan starte med at understrege at jeg fuldt ud er enig med Søren Winkel i at din kritik af diverse fodboldudvalg har en meget demotiverende effekt. Størstedelen af de forskellige fodboldudvalg består af unge mennesker, som yder et stort frivilligt arbejde for at det overhoved kan lade sig gøre at have en Døveliga. Disse unge mennesker har typisk også en uddannelse, arbejde eller begge dele at tage hensyn til, hvorfor man ikke kan forvente at de kan levere samme stykke arbejde som ansatte i DDI yder.

Vejen frem til bedre løsninger er helt klart en dialog mellem klubberne og organisationerne, hvor det er vigtigt at denne dialog foregår på en måde, således at alle partnere føler at man bidrager med et godt stykke arbejde. Antallet af døve unge i fremtiden er kraftigt faldende, hvorfor det er vigtigt at holde motivationen oppe hos de unge der i dag bruger en del af deres fritid på frivilligt klubarbejde. Det ærgrer mig at der ikke er megen fokus på de folk som gør en indsats for at holde fodboldklubberne kørende, hvor man i stedet bruger tiden på at fortælle dem hvad man synes der er rigtigt og forkert.

En begyndelse kunne være at få indlemmet flere pensionerede døve i klubarbejdet, da størstedelen af disse har tiden til det, samt erfaringen med organisations- og klubarbejde. Det er ikke retfærdigt at spillerne skal være tvunget til at påtage sig opgaver som udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer, hvis Døveligaen skal overleve. Lad mig dog understrege at der stadig er en del spillere som påtager sig opgaverne frivilligt, for at bidrage til arbejdet i og omkring Døveligaen.

Jeg vil til sidst vende tilbage til din påstand om at landsholdets træningsweekend er blevet aflyst, som følge af at nogle klubber ikke har fået kampprogrammet på plads. Denne påstand er ikke holdbar, da fodboldlederne fra alle klubberne og DDI i sommers holdt et møde, hvor DDI offentliggjorde de weekender hvor klubberne skulle spille. Det eneste der derfor ikke var på plads var om kampen skulle spilles en lørdag eller søndag, samt tidspunktet for kampen.
Derfor burde du være informeret i sommers om hvilke weekender der er ledige i foråret til landsholdssamlinger, så hvad der er gået galt kan jeg ikke udtale mig om, men jeg kan slå fast at fejlen ikke ligger på klubbernes side.

Det er dejligt at du tager kontakt til Døvanias fodboldudvalg via mail for at få information omkring Døvanias kampprogram, men det er derfor mærkeligt at du bagefter anklager Døvania for at ikke have styr på tingene, når du udmærket godt ved at grunden til at Døvanias kampprogram ikke er på plads ligger i, at Olympia har problemer med at skaffe bane til den første kamp i Døveligaen. Når kampene på forhånd er sat til at skulle spilles i bestemte weekender, så kan det være rigtigt svært at løse problemet, når man står i en situation som Olympia og ikke kan få baner til den ønskede weekend.

Anders Kirchheiner
Fodboldleder Døvania







28-02-2010 14:18:25

Brian Jørgensen:

Louise Peitersen, Tak for svare.
26-02-2010 16:51:01

Tonny Mundt:

Hej Søren.

For at gøre det kort:

Ahorn og Globen havde deres program klart i starten af februar, og ydermere har jeg gentagende gange sagt at landsholdet SKAL involveres når der planlægges turneringsplaner, flere gange har jeg selv måtte råbe op om det for at være med, men også denne gang er landsholdet blevet forbigået i planlægningen netop fordi jeg ikke har sagt noget, det kræver jo bare en indkaldelse til møderne ellers kan man jo bare planlægge som man har lyst for begge parters skyld, og så må man jo se hvad der så er stemning for for den enkelte spiller, men det er IKKE løsningen for nogle af partnerne (spiller, klubber og landshold).

Sidste sommer før kampene mod Irland er sidste gang jeg gjorde opmærksom på problemet (deltog lige efter kampen om søndagen), men klubberne/turneringsudvalget kører åbenbart deres eget "show", for tit og ofte har jeg input til de forskellige punkter på dagsordenen som har haft gavn for Døveligaen som f.eks. karantænesystemet m.m.


26-02-2010 13:30:23

Rasmus Morell:

Hej Ole. tak for det. ( men hvor står det da på hjemmesiden?)

Og sorry for sproget ;) Men havde sendt en mail til ddi@deafsport.dk uden rigtig at få svar på mit spørgsmål.

Problemet ved "Eliteidræt" delen I har skrevet på hjemmesiden er at den ikke rigtig uddyber hvordan man bliver en del af den der Eliteidræt struktur, hvad man får ud af det, hvad I får ud af det og udover det får man en fornemmelse af at der primært er focus på Døve OL.?


Hilsen Rasmus Morell
26-02-2010 12:06:07

Søren Winkel, formand, Døvania:



Kære Tonny,

Måske skal du genoverveje din formulering på nedenstående udtalelse:

"Der arbejdes på at lave nogle træningskampe i foråret når turneringsudvalget/klubberne (Døvania, Dan og KI mangler!) for taget sig sammen til at melde ud om deres forårs program med dato, tid og sted til landstræneren."

Jeg er bekendt med at Døvanias fodboldudvalg gør et stort stykke arbejde for at få det hele til at hænge sammen. Derfor kan det måske have en demotiverende effekt, når de læser at landstræneren mener at de skal tage sig sammen. Måske er det bedre, hvis du indgår en åben dialog med klubberne for at udarbejde et planlægningsprogram som kan ske i overensstemmelse med klubbernes og landsholdets ønsker og behov.

Ellers synes jeg virkelig, at det er stort at se en landstræner med så stor motivation for at udføre et godt arbejde med landsholdet. Jeg ønsker dig held og lykke med EM-forberedelserne!

God vind!

Søren Winkel, formand, Døvania




26-02-2010 02:04:53

Ole Faustrup DDI formand:


Hej Rasmus!

Kontortiden er kl 9:00 - 16:00 og du kan altid maile til DDI på ddi@deafsport.dk (begge konsulenter) eller hb@deafsport.dk (bestyrelsen og begge konsulenter).

M.h.t. Elitestrukturen - klik på Eliteidræt øverst oppe, og du kan læse mere om Eliteidrætten.

Sportslige hilsener

Ole Faustrup, formand

Ps. Du må godt bruge et lidt pænere sprog :-)




25-02-2010 23:40:07

Rasmus Morell:

sgu utroligt at der ikke er nogle der kan svare på dette.
24-02-2010 09:30:05

Louise Peitersen:

Hej Brian!
Det er på engelsk: Nordic-Baltic Deaf Sport Federation = NBDSF
23-02-2010 21:34:04

Brian Jørgensen:

Hvad betyder: NBDSF-mesterskab, kan I forklare?
Copyright © Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI)